{"id":78109,"date":"2023-12-12T13:33:06","date_gmt":"2023-12-12T12:33:06","guid":{"rendered":"https:\/\/nivaagaard.dk\/om-renaessance\/"},"modified":"2026-04-13T11:12:50","modified_gmt":"2026-04-13T09:12:50","slug":"om-renaessance","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/om-renaessance\/","title":{"rendered":"Om Ren\u00e6ssance"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Om Ren\u00e6ssancen<\/span><\/h1>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Allerede i 1340\u2019erne beskrev den italienske digter Francesco Petrarca (1304-1374) de foreg\u00e5ende \u00e5rhundreder som \u201dm\u00f8rke tider\u201d og udtrykte h\u00e5b om en ny, lys og str\u00e5lende fremtid inspireret af antikken. Ren\u00e6ssance betyder genf\u00f8dsel, hvormed menes antikkens genf\u00f8dsel. Betegnelsen er strengt taget ikke et stilistisk begreb, som for eksempel gotik eller nyklassicisme, men forst\u00e5s bredt som navnet p\u00e5 en periode i europ\u00e6isk kulturhistorie i lighed med barokken eller oplysningstiden. Specifikt indenfor kunsthistorien finder ordet i dag anvendelse som betegnelse for en cirka tohundred\u00e5rig periode, omkring 1400 til ca.1600.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

ET NYT VERDENSBILLEDE<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Selvom synet p\u00e5 tiden forud for ren\u00e6ssancen har \u00e6ndret sig meget siden Petrarca og dennes \u00e5ndsf\u00e6ller foruds\u00e5 og medvirkede til at fremskrive en ny, lysere tid, st\u00e5r visse udsagn stadig til troende. Blandt andet at der indenfor n\u00e6sten alle felter, kunstneriske, filosofiske og naturvidenskabelige, skete enorme fremskridt. Med opdagelsen af Amerika og s\u00f8vejen til Indien, blev der skabt grobund for en helt ny verdens- og menneskeopfattelse. P\u00e5 den ene side s\u00e5 man derfor ny fokus p\u00e5 individet, samt \u00f8get interesse for det individuelle og s\u00e6regne. P\u00e5 den anden side var dyrkelsen af det ideelle oph\u00f8jede menneske i h\u00f8js\u00e6det. Samtidig var opfindelsen af bogtrykkerkunsten omkring 1450 grundlag for en sand kommunikationsrevulotion, for eksempel i kraft af kopiering af h\u00e5ndskrifter og overs\u00e6ttelsen og udbredelsen af de antikke gr\u00e6keres tekster. Derudover er et af de karakteristiske tr\u00e6k ved ren\u00e6ssancen udviklingen af den sekul\u00e6re stat, der betyder en adskillelse af politik og religion. Indenfor billedkunsten inddeles ren\u00e6ssancen almindeligvis i tre perioder: ungren\u00e6ssancen, fra ca.1415-1500, h\u00f8jren\u00e6ssancen, mellem ca.1500-1540, og senren\u00e6ssancen, ogs\u00e5 kaldet manierismen, der forl\u00f8ber i perioden mellem ca. 1540-1600. Periodens udviklingsforl\u00f8b er ikke det samme overalt i Europa. Udover en f\u00e6lles afstandtagen fra de hidtil g\u00e6ldende idealer for, hvad sk\u00f8nt maleri var, samt til hvordan rum og figurer skulle fremstilles, fik den nye bev\u00e6gelse et meget anderledes udtryk nord for alperne end den gjorde i Firenze. Dette var ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet indenfor Italiens egne gr\u00e6nser, hvor den florentinske skole adskiller sig v\u00e6sentligt fra for eksempel den venetianske eller den romerske.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

CENTRALPERSPEKTIVET<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Nogle af de temaer, der s\u00e6rligt optog kunstnerne relaterede til den opblomstrende interesse for antikkens dyrkelse af den heroiske menneskekrop og dens fokus p\u00e5 individet, samt det \u00e6ndrede samfunds- og verdensbillede. Herudover interesserede de sig i stigende grad for den synlige verdens rumforhold. Med den sienesiske maler Simone Martini (1280-1344), som en af de betydeligste foregangsm\u00e6nd, havde der siden 1300-tallet v\u00e6ret intuitive fors\u00f8g p\u00e5 at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra at komponere motiverne ud fra sengotikkens fladebetonede forhold. Men det var f\u00f8rst med den florentinske arkitekt Filippo Brunelleschis (1377-1446) opdagelse af den matematiske formel for perspektivkonstruktionen i 1400-tallet, at billedkunstnerne fik et praktisk anvendeligt instrument til gengivelse af det tredimensionelle rum.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n

\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

INDIVIDET I CENTRUM OG KUNSTNERNES \u00c6NDREDE STATUR<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Kulturen i den periode, vi kalder ren\u00e6ssancen, var f\u00f8rst og fremmest et produkt skabt i byerne af borgerne, en ny ressourcest\u00e6rk samfundsklasse. De dyrkede de klassiske videnskaber og blev en ny betydningsfuld gruppe af m\u00e6cener. Med individualismens opkomst forandredes samtidig synet p\u00e5 kunsten, som man nu ans\u00e5 for et eget v\u00e6rdifuldt og oph\u00f8jet udtryk. I lighed hermed \u00e6ndredes ogs\u00e5 kunstnernes sociale status. De udskiltes af h\u00e5ndv\u00e6rkerstanden og hyldedes i stigende grad som skabende og vision\u00e6re individer. Leonardo da Vinci, Rafael, Michelangelo, Tizian og Cranach omgikkes tidens fyrster som j\u00e6vnbyrdige. Disse forandringer \u00e6ndrede ogs\u00e5 markedsstrukturen. Et kunstv\u00e6rk kunne nu oms\u00e6ttes og v\u00e6rds\u00e6ttes alene for sin kunstneriske kvalitets skyld, uafh\u00e6ngigt af ikonografisk indhold, og der begyndte for f\u00f8rste gang i historien at opst\u00e5 egentlige samlere. P\u00e5 Nivaagaards Malerisamling er ren\u00e6ssanceperioden i malerkunsten repr\u00e6senteret med v\u00e6rker af flere af de mest prominente kunstnere. Med borgerskabet som ny selvbevidst samfundsklasse fik portr\u00e6tgenren fornyet liv og er p\u00e5 Nivaagaard repr\u00e6senteret ved nogle af de fineste eksempler fra de norditalienske skoler. Giovanni Bellinis lille mandsportr\u00e6t p\u00e5 en himmelbl\u00e5 baggrund, Lorenzo Lottos portr\u00e6t af en mand med en rosenkrans og Sofonisba Anguissolas store gruppeportr\u00e6t. Fra den florentinske skole har museet et mindre maleri med religi\u00f8st motiv af Giuliano Bugiardini, og fra Tyskland, hvor dyrkelsen af den heroiske menneskeskikkelse og den st\u00e6rkt plastiske skildring aldrig slog igennem p\u00e5 samme m\u00e5de som i Italien, har museet et fint v\u00e6rk af Lucas Cranach d.\u00e6.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om Ren\u00e6ssancen Allerede i 1340\u2019erne beskrev den italienske digter Francesco Petrarca (1304-1374) de foreg\u00e5ende \u00e5rhundreder som \u201dm\u00f8rke tider\u201d og udtrykte h\u00e5b om en ny, lys og str\u00e5lende fremtid inspireret af […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"brizy-blank-template.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-78109","page","type-page","status-publish","hentry"],"blocksy_meta":[],"acf":[],"brizy_media":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78109","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=78109"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78109\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=78109"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}