{"id":78168,"date":"2023-12-13T14:44:04","date_gmt":"2023-12-13T13:44:04","guid":{"rendered":"https:\/\/nivaagaard.dk\/om-dansk-guldalder\/"},"modified":"2026-04-13T12:39:14","modified_gmt":"2026-04-13T10:39:14","slug":"om-dansk-guldalder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/om-dansk-guldalder\/","title":{"rendered":"Om Dansk Guldalder"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

<\/span><\/h1>\n

<\/span><\/h1>\n

<\/span><\/h1>\n

<\/span><\/h1>\n

Om dansk 1800-tals kunst<\/span><\/h1>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

En af de frodigste perioder i nyere dansk historie var f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet. B\u00e5de politisk, videnskabeligt og kulturelt var det en brydningstid. De f\u00f8rste \u00e5rtier var dramatiske, da et hav af ulykker regnede ned over landet. Slaget p\u00e5 Reden i 1801, engl\u00e6ndernes bombardement af K\u00f8benhavn og tabet af fl\u00e5den i 1807. I 1813 gik staten bankerot, og den \u00f8konomiske krise varede frem til sidst i 1820\u2019erne. Det store slag fik landet, da Norge i 1814 m\u00e5tte afst\u00e5s til Sverige. M\u00e6rkv\u00e6rdigvis aff\u00f8der trange tider ofte kreativitet og nyt\u00e6nkning, og p\u00e5 dette punkt var disse \u00e5rtier ingen undtagelse. Inden for kulturlivet oplevede man en opblomstring som aldrig f\u00f8r, og perioden blev i eftertiden omtalt som Danmarks guldalder.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Thorvaldsen, Eckersberg og H\u00f8yen<\/span><\/h4>\n

Tidens store stjerne var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der som den eneste af de danske kunstnere opn\u00e5ede stor international ber\u00f8mmelse. Han levede hele 40 \u00e5r i Rom, og her var han en slags faderskikkelse for de mange unge, danske kunstnere, der tog til Italien for at studere. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Thorvaldsen havde form\u00e5et at skabe sig en stor international kundekreds, han drev et stort v\u00e6rksted i Rom, og hans omfattende virksomhed vakte beundring. Herhjemme var det is\u00e6r C.W. Eckersberg, der kom til at spille en v\u00e6sentlig rolle inden for malerkunsten. Han er blevet kaldt \u201dden danske malerkunsts fader\u201d, fordi han var den f\u00f8rste, der dannede egentlig skole. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Efter sin store udenlandsrejse, der varede seks \u00e5r, blev Eckersberg professor p\u00e5 Kunstakademiet i K\u00f8benhavn i 1818. En r\u00e6kke af hans elever var de kunstnere, vi i dag betragter som periodens bedste, bl.a. Christen K\u00f8bke, Martinus R\u00f8rbye, Constantin Hansen, J\u00f8rgen Roed og Wilhelm Marstrand. Selv de af de yngre kunstnere, som ikke var direkte elever af Eckersberg, kunne ikke undg\u00e5 at blive p\u00e5virkede af ham. Det g\u00e6lder for eksempel malere som J. Th. Lundbye og P.C. Skovgaard, der begge i deres landskabsskildringer var p\u00e5virket af den nationalromantiske tids\u00e5nd. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

N.L. H\u00f8yen var en anden betydningsfuld personlighed, der fik stor indflydelse p\u00e5 de unge kunstnere i Danmark. Han var den f\u00f8rste egentlige kunsthistoriker i Danmark, der medvirkede til at tegne faget som veldefineret videnskab med klare gr\u00e6nser til historie og filosofisk \u00e6stetik. H\u00f8yen fik en s\u00e6rlig betydning for den nationalromantiske b\u00f8lge i begyndelsen af 1800-tallet, hvor f\u00e6drelandet var centralt. H\u00f8yen pl\u00e6derede for, at kunstnerne skulle male landskabet og de nationale monumenter hjemme i Danmark i stedet for eksotiske motiver i udlandet.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Borgerlighed og friluftsmaleri<\/span><\/h4>\n

Dansk 1800-tals kunst er pr\u00e6get af en borgerlig livsanskuelse, og det var i h\u00f8j grad ogs\u00e5 de velhavende borgere, der k\u00f8bte billederne i mods\u00e6tning til tidligere, hvor det hovedsageligt var kongen og adelen.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Karakteristisk er ogs\u00e5 den omhyggelige iagttagelse af det n\u00e6re, det private og det hverdagsagtige. Sk\u00f8nt historiemaleriet med bibelske og mytologiske motiver stadig rangerede h\u00f8jst p\u00e5 Kunstakademiet, fandt kunstnerne en st\u00f8rre gl\u00e6de ved at skildre deres daglige omgivelser, hvilket de gjorde p\u00e5 en n\u00f8gtern og sober m\u00e5de. <\/span><\/p>\n

Men den st\u00f8rste nyskabelse i tidens kunstproduktion var uden tvivl friluftsmaleriet. Kunstnerne begyndte at male deres billeder f\u00e6rdige ude i naturen foran motiverne, hvorved de opn\u00e5ede en hidtil uset friskhed og spontanitet i deres motivverdener og en mere intens farveskildring. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

I 1848 d\u00f8de tre af periodens st\u00f8rste kunstneriske begavelser. Det var Christen K\u00f8bke, Martinus R\u00f8rbye og J. Th. Lundbye, sidstn\u00e6vnte blev kun knap 30 \u00e5r. I 1853 forsvandt ogs\u00e5 C.W. Eckersberg, der d\u00f8de under koleraepidemien i K\u00f8benhavn, og dermed var nogle af tidens vigtigste kunstnerpersonligheder borte. <\/span><\/p>\n

En ny generation af kunstnere tog over og satte nye standarder for det kunstneriske udtryk. Samtidig med dette generationsskifte indenfor kunsten fik Danmark sin grundlov og en ny forfatning. En ny epoke var begyndt. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

For flere af Johannes Hages malerier fra 1800-tallet g\u00e6lder det, at vi ikke kender det eksakte erhvervelses\u00e5r. Nogle af dem arvede han ved for\u00e6ldrenes d\u00f8d, og nogle k\u00f8bte han selv p\u00e5 auktion. I mods\u00e6tning hertil ved vi pr\u00e6cist, hvorn\u00e5r de udenlandske malerier er anskaffet, hvor de er k\u00f8bt og for hvor meget. Dette forhold kan enten skyldes, at den udenlandske samling bet\u00f8d mere for Johannes Hage, eller ogs\u00e5 er forklaringen den, at han i perioden 1870 til 1896 endnu ikke havde besluttet sig for at skabe en samling i museums\u00f8jemed. Derfor foreligger der ikke oplysninger om en stor del af de danske maleriers erhvervelseshistorie og proveniens f\u00f8r efter 1896, hvor hans indsamling af kunst blev mere systematisk. <\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om dansk 1800-tals kunst En af de frodigste perioder i nyere dansk historie var f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet. B\u00e5de politisk, videnskabeligt og kulturelt var det en brydningstid. De f\u00f8rste \u00e5rtier […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"brizy-blank-template.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-78168","page","type-page","status-publish","hentry"],"blocksy_meta":[],"acf":[],"brizy_media":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78168","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=78168"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78168\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=78168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}