{"id":78258,"date":"2023-12-13T14:47:45","date_gmt":"2023-12-13T13:47:45","guid":{"rendered":"https:\/\/nivaagaard.dk\/om-barokken\/"},"modified":"2026-04-13T12:21:00","modified_gmt":"2026-04-13T10:21:00","slug":"om-barokken","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/om-barokken\/","title":{"rendered":"Om Barokken"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Om Barokken<\/span><\/h1>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Samlingen<\/span><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Kunsten i det 17. og 18. \u00e5rhundrede var generelt stemt i et h\u00f8jere toneleje end ren\u00e6ssancekunsten. Udtrykket var mere blomstrende og farverigt, linjerne mere b\u00f8lgende, den dekorative tendens mere fremherskende og de stoflige virkninger rigere. Samtidig dyrkede kunstnerne mods\u00e6tningen mellem lys og m\u00f8rke i h\u00f8jere grad. Her var den italienske kunstner Caravaggio (1571-1610) en markant forl\u00f8ber med sine voldsomme og realistiske motiver med religi\u00f8se temaer. Hans malerier fra omkring 1595 og frem besidder en s\u00e6rlig dramatisk lyss\u00e6tning mod en m\u00f8rk baggrund. Et effektfuldt tr\u00e6k, der h\u00f8jner det teatralske, intense og \u00f8jebliksbetonede ved motivet.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

KONTRAST OG DYNAMIK<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Kontraster, appel til f\u00f8lelserne, dramatik, bev\u00e6gelse og friere penself\u00f8ring er nogle af de f\u00e6llestr\u00e6k, der kendetegner barokken. F\u00f8j dertil illusionistiske og dekorative tendenser, samt en rigere kolorit og overv\u00e6ldende pragtgl\u00e6de. I dag bruges ordet \u201dbarok\u201d ikke alene som betegnelse for en kulturepoke, men ogs\u00e5 som et stilistisk begreb, der karakteriserer den kunst og arkitektur, der kort f\u00f8r 1600 opstod i Italien, blomstrede der indtil midten af det 18. \u00e5rhundrede, og bredte sig is\u00e6r til Nederlandene, Tyskland, Centraleuropa og Spanien. Barokkens kunstproduktion var udtryk for forskelligartede udviklingsforl\u00f8b, der overordnet kan inddeles i tre prim\u00e6re retninger, nemlig den klassisk idealiserende, repr\u00e6senteret ved en kunstner som Nicolas Poussin, den realistiske som Caravaggio eller Rembrandts v\u00e6rker, og den dekorativt virtuose, som for eksempel Rubens malerier eller Borrominis arkitektur. P\u00e5 Nivaagaards Malerisamling er den barokke periode rigt og varieret repr\u00e6senteret ved b\u00e5de landskaber, portr\u00e6tter og genremalerier fra Nederlandene og Italien.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

IDEALLANDSKABET<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

I Rom dyrkede de klassicistiske malere ideallandskabet. Genrens foruds\u00e6tninger kan f\u00f8res tilbage til ren\u00e6ssancen, men den kunstner, der skabte traditionen for dets udformning i det 17. \u00e5rhundrede, var den bolognesiske maler Annibale Carraci (1560-1609). Han arbejdede i n\u00e6sten 30 \u00e5r i Rom, hvor han udf\u00f8rte en r\u00e6kke landskaber behersket af en lyrisk romantisk stemning og poetisk religi\u00f8s tematik. Den form for landskabsmaleri, som s\u00e6rligt i Rom blev videreudviklet af adskillige malere i 1600-tallet, hvilede blandt andet p\u00e5 m\u00f8det mellem tegnede naturstudier fra Roms omegn og anvendelsen af et overleveret kompositionsskema. Den franskf\u00f8dte maler Claude Lorrain, der kom til Rom som ganske ung, blev i barokken den ypperste repr\u00e6sentant for netop denne type landskabsmaleri. Johannes Hage erhvervede et storsl\u00e5et eksempel til sin samling.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n

\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

BAROKKEN I NEDERLANDENE<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

De sociale og samfundsm\u00e6ssige forandringer havde stor betydning for kunstens og kunstnernes udvikling i de forskellige dele af Europa. I det protestantiske Holland, hvor hverken hoffet, aristokratiet eller kirken l\u00e6ngere afgav bestillinger af betydning, indtog borgerskabet en ny central stilling i samfundet. I lighed hermed begyndte ogs\u00e5 middelklassen at spille en afg\u00f8rende rolle som aftagere af kunstv\u00e6rker. Portr\u00e6t, landskabs og genremalerier fik for f\u00f8rste gang en betydningsfuld plads side om side med malerkunstens traditionelt finere kategorier, hvis emner hentedes fra biblen, den klassiske historie og mytologi. Det hollandske maleri i det 17. \u00e5rhundrede er et rigt nuanceret kapitel i kunstens historie. P\u00e5 Nivaagaards Malerisamling findes en lang r\u00e6kke fine eksempler p\u00e5 den meget forskelligartede kunst, der blev produceret i barokken i Nederlandene. Rembrandts dameportr\u00e6t indskriver sig for sin del i fort\u00e6llingen som en af kunsthistoriens st\u00f8rste kunstnerskikkelser nogensinde. V\u00e6rket udm\u00e6rker sig blandt andet ved sin d\u00e6mpede kolorit og den fine lyss\u00e6tning mod den m\u00f8rke baggrund, som mange barokportr\u00e6tter blev udf\u00f8rt p\u00e5. Samtidig er kunstnerens indg\u00e5ende unders\u00f8gelse af det s\u00e6regne ved den portr\u00e6tterede samt frav\u00e6ret af et fastlagt sk\u00f8nhedsideal nogle af de tr\u00e6k, der kendetegner v\u00e6rket som typisk for perioden. Andre barokke v\u00e6rker i samlingen er Meindert Hobbema og Salomon van Ruysdaels landskaber. Begge er de fine eksempler p\u00e5, hvordan man i landskabsmaleriet i Holland s\u00f8gte sine motiver i \u00f8jenh\u00f8jde med den n\u00e6re, lokale natur. Selvom meget forskellige i b\u00e5de udtryk, tematik og penself\u00f8ring, er begge malerier dog ogs\u00e5 en skildring af den verden af stilhed, hvor koloritten er nedtonet og paletten ofte m\u00f8rkstemt, der lever i meget af det 17. \u00e5rhundredes flamske billedkunst.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om Barokken Samlingen Kunsten i det 17. og 18. \u00e5rhundrede var generelt stemt i et h\u00f8jere toneleje end ren\u00e6ssancekunsten. Udtrykket var mere blomstrende og farverigt, linjerne mere b\u00f8lgende, den dekorative […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"brizy-blank-template.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-78258","page","type-page","status-publish","hentry"],"blocksy_meta":[],"acf":[],"brizy_media":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78258","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=78258"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78258\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nivaagaard.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=78258"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}