DET´FOR BØRN: VINTERFERIEVÆRKSTED
Velbekomme – en ostemad i pap!
Kom og vær med til at lave en fælles installation, der fortæller om hverdagens måltider.
Alt fra festlige tallerkener, glas og mad, skal du bygge i størrelsesforholdet 1:1 af pap. Kunstner Marina Pagh står klar med opskrifter, så pap, limpistoler og sakse kan trylles om til lækre retter og hurtige hapsere, og måske har mobilen sneget sig med til frokostbordet?
Alle aldre kan være. Ved forløbets afslutning tager man sit eget bidrag med hjem.
Tirsdag den 13. februar kl. 11-14, kom når du vil. Det er gratis at deltage i værkstedet.