UDSOLGT: Foredrag: August Bournonville - Hans liv og virke
Ved Frank Andersen
August Bournonville var dansk balletdanser, koreograf og balletmester. Han levede i midten af 1800-tallet og hans navn er helt centralt i dansk ballethistorie, og Den Kongelige Ballets internationale ry skyldes i højeste grad de balletter og den stil, som Bournonville efterlod
Mere end 100 år efter Bournonvilles død udfordrer og begejstrer denne unikke balletarv, baseret på en teknik og stil, der er enestående i verden. Ved siden af H.C. Andersen, som var hans gode ven, er August Bournonville den danske 1800-talskunstner, der er nået videst ud og hans balletter danses overalt i verden.
Denne aften på Malerisamlingen skal vi sammen med Frank Andersen blive meget klogere på August Bournonvilles liv og virke; Frank Andersen er dansk balletdanser og tidligere balletmester ved Den Kongelige Ballet fra 1985 til 1994, balletmester ved Den Kongelige Svenske Ballet fra 1995 til 1999 og igen balletmester ved Den Kongelige Ballet fra 2002-2008. Fransk Andersen har således 20 år sammenlagt som balletmester. Tiden siden er blandt andet brugt på at være fuldtidsrejsende Bournonville-ambassadør, som instruktør og lærer i kompagnier verden rundt. Ikke mindst Kina har haft bud efter Frank Andersen, der er adjungeret professor ved Beijings Danseakademi, det største danseakademi i verden.
Pris: 100 kr. / 30% til årskortholdere