ÅBEN i dag kl. 11:00 – 20:00
OPEN today at 11:00 – 20:00
ÅBEN i dag kl. 11:00 – 20:00
Monday: CLOSED
Tuesday: 11:00 – 20:00
Wednesday: 11:00 – 20:00
Thursday: 11:00 – 20:00
Friday: 11:00 – 20:00
Saturday: 11:00 – 17:00
Sunday: 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 20:00
Monday: CLOSED
Tuesday: 11:00 – 20:00
Wednesday: 11:00 – 20:00
Thursday: 11:00 – 20:00
Friday: 11:00 – 20:00
Saturday: 11:00 – 17:00
Sunday: 11:00 – 17:00

Det' for børn og familier

Velkommen til børn, voksne og barnlige, kreative sjæle

Vi elsker at have besøg af familier og børn i alle aldre, og derfor byder vi på en masse sjove, hyggelige og kreative arrangementer her på museet.


Der er altid opgaveark at løse til de enkelte særudstillinger og museets samling, og i Havefoyeren findes et børnebord med tegneredskaber og bøger. Museets arrangementer kan kombineres med et besøg i museets sale, hvor kunstsamlingen med markante værker fra italiensk renæssance, herunder Bellini og Anguissola, nederlandsk barok som Rembrandt og dansk 1800-tals kunst som Eckersberg og Marstrand, taler ind i højtider og traditioner.

Det er også oplagt at kombinere museumsbesøget med små eller længere ture i den omliggende natur med marker, strandeng, Øresund, lergravssøer, åløb og skov. Aktivitetsbogen Skovens tid inviterer børn og voksne med på opdagelse i skoven med alle sanser åbne - lige som en kunstner. Læs mere HER

Opgaveark:

Richard Winther 100 år

1.5. - 13.9.2026


Tag et gratis opgaveark fra receptionen med i udstillingen og gå på opdagelse blandt kunstværkerne.


FESTIVALEN FRØ

19.9.2026


En helt ny børnekulturfestival spirer frem i Humlebæk. Lørdag d. 19. september inviterer FESTIVALEN FRØ alle kommunens børn og voksne til en dag fyldt med kunst, kultur, leg og kreativitet – og det er gratis at deltage.

Læs mere HER


I en samlers fodspor

14.10.2026


I anledning af efterårsferien inviterer Malerisamlingen og Nivaagaards Teglværks Ringovn alle børn og deres voksne til at gå i fodsporene på museets og Ringovnens grundlægger Johannes Hage.

Kl. 11 – 14: Børneworkshop på museet med huskunstner

Kl. 11 – 15: Aktiviteter på Nivaagaards Teglværks Ringovn

Kl. 13.15: Rundvisning for større børn og voksne

Læs mere HER

Mal som Christine Swane

16.10.2026


Har du lyst til at male en opstilling inspireret af kunstneren Christine Swanes farverige drivhus?

I denne familieworkshop arbejder vi med oliekridt, karduspapir og akrylmaling. Sammen skaber vi vores egne opstillinger med inspiration fra Swanes motiver – med planter, farvede glas og en let og legende penselføring.

Læs mere HER



Halloween på museet

24.10.2026


Igen i år slår Malerisamlingen dørene op til en traditionsmarkering af Halloween i kreativiteten, mystikken og uhyggens tegn. Der er gratis deltagelse for børn og voksne hele dagen.

Læs mere HER


Besøg skoven med aktivitetsbogen Skovens tid


Aktivitetsbogen Skovens tid inviterer børn og voksne med på opdagelse i skoven med alle sanser åbne - lige som en kunstner. Bogen er udviklet i forbindelse med særudstillingen, men kan bruges til alle tider.


Med skrive- og tegneøvelser, citater fra ældre og nyere litteratur om skoven samt kunstværker fra museets samling lægger aktivitetsbogen op til både leg, fordybelse og sanselige opdagelser i skoven. Lav jeres eget duftkatalog, plant en ordskov og lad fantasien vokse i samspil med skovens magi. Fortæl det eventyr som skoven hvisker, knirker, pusler, suser, summer eller sukker. Duft, mærk, se og lyt!


Bogen er udgivet af forfatter og illustrator Helle Laursen i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling.


Køb aktivitetsbogen HER

Skrål & Spis

Sidste onsdag i måneden | kl. 17-18:30


Nu blir' det festligt!

Vi mødes ved flygelet i Søjlesalen, hvor vi sammen med sanger Malene Mortensen synger fællessang for fulde gardiner. Derefter er der familievenlig aftensmad i havefoyeren, hvor vi spiser sammen ved langborde - og måske man kan få sig en ny ven.

Gratis for børn inkl. aftensmad / 160 kr. for voksne inkl. aftensmad - 10% for årskortholdere.

Billetten inkluderer entré til museet.

Find næste arrangement og køb billet HER

Rembrandts Lærlinge

Søndage | efterår 2026


Tegneskole for børn og unge mellem 8 og 16 år.


Elsker du at tegne og være kreativ? Vær med på vores tegneskole Rembrandts Lærlinge og lær en masse nye teknikker og metoder. Vi tager udgangspunkt i den store kunst på museets vægge og når det er godt vejr, tegner vi måske i parken.


Hold 1: For de 8-12-årige

Hold 2: For de 12-16-årige


Læs mere HER

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram