Der er altid opgaveark at løse til de enkelte særudstillinger og museets samling, og i Havefoyeren findes et børnebord med tegneredskaber og bøger. Museets arrangementer kan kombineres med et besøg i museets sale, hvor kunstsamlingen med markante værker fra italiensk renæssance, herunder Bellini og Anguissola, nederlandsk barok som Rembrandt og dansk 1800-tals kunst som Eckersberg og Marstrand, taler ind i højtider og traditioner.
Det er også oplagt at kombinere museumsbesøget med små eller længere ture i den omliggende natur med marker, strandeng, Øresund, lergravssøer, åløb og skov. Aktivitetsbogen Skovens tid inviterer børn og voksne med på opdagelse i skoven med alle sanser åbne - lige som en kunstner. Læs mere HER

I en samlers fodspor
14.10.2026
I anledning af efterårsferien inviterer Malerisamlingen og Nivaagaards Teglværks Ringovn alle børn og deres voksne til at gå i fodsporene på museets og Ringovnens grundlægger Johannes Hage.
Kl. 11 – 14: Børneworkshop på museet med huskunstner
Kl. 11 – 15: Aktiviteter på Nivaagaards Teglværks Ringovn
Kl. 13.15: Rundvisning for større børn og voksne
Læs mere HER

Mal som Christine Swane
16.10.2026
Har du lyst til at male en opstilling inspireret af kunstneren Christine Swanes farverige drivhus?
I denne familieworkshop arbejder vi med oliekridt, karduspapir og akrylmaling. Sammen skaber vi vores egne opstillinger med inspiration fra Swanes motiver – med planter, farvede glas og en let og legende penselføring.
Læs mere HER

Halloween på museet
24.10.2026
Igen i år slår Malerisamlingen dørene op til en traditionsmarkering af Halloween i kreativiteten, mystikken og uhyggens tegn. Der er gratis deltagelse for børn og voksne hele dagen.
Læs mere HER

1.advent på museet
29.11.2026
Vi klipper og folder i Christine Swanes ånd, og til sidst får vi læst juleeventyr højt af skuespiller og tv-vært Silja Okking. Kom med til en hyggelig adventsstund for store og små - med saks, papir og fortællinger i julens tegn.
Læs mere HER

Besøg skoven med aktivitetsbogen Skovens tid
Aktivitetsbogen Skovens tid inviterer børn og voksne med på opdagelse i skoven med alle sanser åbne - lige som en kunstner. Bogen er udviklet i forbindelse med særudstillingen, men kan bruges til alle tider.
Med skrive- og tegneøvelser, citater fra ældre og nyere litteratur om skoven samt kunstværker fra museets samling lægger aktivitetsbogen op til både leg, fordybelse og sanselige opdagelser i skoven. Lav jeres eget duftkatalog, plant en ordskov og lad fantasien vokse i samspil med skovens magi. Fortæl det eventyr som skoven hvisker, knirker, pusler, suser, summer eller sukker. Duft, mærk, se og lyt!
Bogen er udgivet af forfatter og illustrator Helle Laursen i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling.
Køb aktivitetsbogen HER

Sidste onsdag i måneden | kl. 17-18:30
Nu blir' det festligt!
Vi mødes ved flygelet i Søjlesalen, hvor vi sammen med sanger Malene Mortensen synger fællessang for fulde gardiner. Derefter er der familievenlig aftensmad i havefoyeren, hvor vi spiser sammen ved langborde - og måske man kan få sig en ny ven.
Gratis for børn inkl. aftensmad / 160 kr. for voksne inkl. aftensmad - 10% for årskortholdere.
Billetten inkluderer entré til museet.

Søndage | efterår 2026
Tegneskole for børn og unge mellem 8 og 16 år.
Elsker du at tegne og være kreativ? Vær med på vores tegneskole Rembrandts Lærlinge og lær en masse nye teknikker og metoder. Vi tager udgangspunkt i den store kunst på museets vægge og når det er godt vejr, tegner vi måske i parken.
Hold 1: For de 8-12-årige
Hold 2: For de 12-16-årige
Læs mere HER