Martinus Rørbye
Forarbejde til Stranden ved Skagen Vesterby, ca. 1847
Blyant på papir, 300 x 487 mm
Inventarnummer: 0240NMK
Doneret i 2019
Martinus Rørbye (1803-1848)
Rørbye blev født ind i en dansk embedsfamilie i Norge, men flyttede som barn med familien til Danmark. Han var akademiuddannet under C.W. Eckersberg, fra hvem han videreførte den saglige og virkelighedsnære holdning til motiverne. Rørbye var rejselysten og rejste længere omkring end nogen anden af de danske guldalderkunstnere. Blandt andet var han i Norge, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet, hvor han udførte talrige penne- og olieskitser foran motiverne til senere brug i malerier. I 1844 blev Rørbye professor på Kunstakademiet, men døde fire år senere af sygdom.

