Skovens tid

Danmark skal atter være et skovland. Hvad kræver det af os at skulle leve tættere med naturen efter flere hundrede år, hvor vi rykkede væk fra den? Hvilken rolle spiller kunsten historisk og aktuelt i vores forestillinger om skoven, og helt konkret i de igangværende skovrejsningsprojekter landet over? Særudstillingen Skovens tid tager livtag med vores nye fremtid som skovborgere.

Hvem ejer skoven? Engang var Danmark tæt bevokset af skov. Der blev fortalt historier om alle de dyr, overnaturlige væsener og farlige mennesker, der levede dybt inde i skovens hjerte. Sidenhen hyldede malere og digtere den danske bøgeskov som et nationalklenodie, selvom langt størstedelen af skovene for længst var blevet ryddet til fordel for landbrug og beboelse. Nu træder vi igen ind i skovens tid. Som en del af den grønne trepart er målet, at skovarealet i Danmark skal forøges med 40% inden

2045. Samtidig skal arealet med urørt, vild skov fordobles. Særudstillingen undersøger med afsæt i vores lands aktuelle grønne ambitioner, hvad det vil sige, at Danmark atter skal være et skovland: Hvordan ser fremtidens skove ud? Hvad kommer det til at kræve af os at skulle leve tættere med naturen? Og hvilken rolle spiller kunsten historisk og aktuelt i vores forestillinger om skove og i nogle af de igangværende skovrejsningsprojekter landet over.

Skovens genrejsning - i naturen og kulturen

Publikum kan se frem til at se skoven udfolde sig gennem en sammenstilling af museets egne historiske malerier og samtidskunstnerne Ahmad Siyar Qasimi, Camilla Berner, Emmarosa Liebgen, James Aldridge, Jesper Just, Pia Rönicke,

Rasmus Myrup og Rune Bosse, der alle har skoven som omdrejningspunkt i deres værker. Hvor nogle af kunstnerne arbejder med at genetablere menneskets forbindelse til naturen, engagerer andre sig direkte i skabelsen af nye skovområder. Gennem

vidt forskellige udtryk og tilgange åbner udstillingen for en diskussion af skovens betydning i dag og i fremtiden.

Skovens tid perspektiverer vores egen tids skov-ambitioner med nedslag i andre historiske perioder, hvor skovens

genrejsning har stået højt på både den politiske og kulturelle dagsorden. Nederlandske jagtmotiver fra starten af 1600-tallet er fra de sidste årtier, hvor oliemalerier blev lavet på træ, før lærred begyndte at dominere – bl.a. fordi Nederlandene havde udtømt deres egne skove, og prisen på importeret træ blev for høj. I Danmark var år 1800 et lavpunkt, når det kommer til skovarealer

– kun 3% af Danmark bestod af skov – og i første halvdel af 1800-tallet førte ny videnskab, krig og et stigende befolkningstal til en systematisk genplantning af skovene. I vores egen tid, det 21. århundrede, skal skoven atter (gen)etableres – denne gang som svar på klimaforandringer, biodiversitetskrise og et voksende ønske om skoven som et rekreativt og sanseligt rum.

Farlige væsener, romantiske længsler og politisk kampplads

Skoven har altid haft en særlig plads i kulturen, hvor den har repræsenteret det magiske, romantiske, mystiske og ubevidste. Den var

grænsen for civilisationen – det sted, hvor orden ophørte, og hvor det, der ikke passede ind i det rationelle verdensbillede, kunne eksistere. I folkeeventyr er skoven, og de røvere, hekse, trolde og huldrer, der bor i den, ofte både fristende og farlig.

I 1800-tallets kunst blev skoven fremstillet som harmonisk og fredelig, båret af en dyb nationalfølelse. Digtere beskrev dens lys, løv og højtidelige stemning. Den blev et sted for både fordybelse og fællesskab – men også for den enkeltes forbindelse til naturen og det evige.

I dag er skoven stadig både politisk kampplads og genstand for romantiske forestillinger og længsler. Som debatten om de jyske ulve viser, er naturens vildskab én ting i teorien, men kan være anderledes konfronterende i virkeligheden. At lade naturen udvikle sig på egne præmisser kræver, at vi som mennesker slipper kontrollen. Er det i virkeligheden os, der skal til at tilpasse os naturen, i takt med at den rykker tættere på?

Udstillingen suppleres af en række historiske og kulturelle genstande samt tværfaglig formidling. Dertil kommer et mangfoldigt eventprogram både ude og inde med talks og skovvandringer og et særligt fokus på skoletjenesten. Museet udgiver

også en aktivitetsbog med udgangspunkt i udstillingen og områdets skovarealer.

Særudstillingen Skovens tid er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.