| Mandag: | LUKKET |
|---|---|
| Tirsdag: | 11:00 – 20:00 |
| Onsdag: | 11:00 – 20:00 |
| Torsdag: | 11:00 – 20:00 |
| Fredag: | 11:00 – 20:00 |
| Lørdag: | 11:00 – 17:00 |
| Søndag: | 11:00 – 17:00 |
| Mandag: | LUKKET |
|---|---|
| Tirsdag: | 11:00 – 20:00 |
| Onsdag: | 11:00 – 20:00 |
| Torsdag: | 11:00 – 20:00 |
| Fredag: | 11:00 – 20:00 |
| Lørdag: | 11:00 – 17:00 |
| Søndag: | 11:00 – 17:00 |
Ahmad Siyar Qasimi, Camilla Berner, Emmarosa Liebgen, James Aldridge, Jesper Just, Pia Rönicke, Rasmus Myrup og Rune Bosse, har alle skoven som omdrejningspunkt i deres værker. Hvor nogle af kunstnerne arbejder med at genetablere menneskets forbindelse til naturen, engagerer andre sig direkte i skabelsen af nye skovområder. Gennem vidt forskellige udtryk og tilgange åbner udstillingen for en diskussion af skovens betydning i dag og i fremtiden.
Foto: Jan Søndergaard
Ahmad Siyar Qasimi
Ahmad Siyar Qasimis malerier og tegninger sitrer i deres på én gang genkendelige og fremmedgjorte motiver. Med et tydeligt fundament i kunsthistoriens motiver og allegorier maler Ahmad Siyar Qasimi i spændingsfeltet mellem det ubestrideligt smukke og det ubestemmeligt ubehagelige. Ofte findes de motiviske udgangspunkter i fundne fotografier fra massemediernes nyhedsstrømme. Storslåede naturmotiver befolkes af mennesker, der vandrer gennem landskabet, og lommelygter oplyser mørke skove.
Hos Qasimi løber det skjulte drama som en understrøm, og motiverne afslører aldrig deres egentlige fortællinger. I stedet næres de af deres tvetydige udtryk, som lader de ubestemmelige billeder leve i nuet, løsrevet fra deres oprindelige kontekster og forvandlet til det sanselige og nærværende maleri.
Med en omhyggelig og præcis teknik placerer Ahmad Siyar Qasimi penselstrøg af oliemaling på lærredet. Ved at male med én farve ad gangen og ofte lægge komplementærfarver i lag oven på hinanden skaber kunstneren en vibrerende og fysisk tekstur i billedets overflade.
Nattevagt, 2024, er del af særudstillingen Skovens tid.
Camilla Berner
Billedkunstner Camilla Berner udfolder sin praksis tværæstetisk mellem naturvidenskaben og kunsten, hvor hun er optaget af vores natursyn, forbindelser og interaktioner mellem mennesker og natur oftest med planter som omdrejningspunkt.
I fotografi, skulptur, installationer, performance, haver og senest i skove afsøger hun kunstens potentiale som erfaringsrum for vores forhold til naturen. Ofte er en inddragelse af borgere et element af hendes værker.
Aktuelt arbejder Berner med etablering af 15 ha skov på Ærø, og er som del af gruppen bag Podninger tildelt Bikubefondens udstillingspris Vision 2025.
Frø bærer. Træer taler. Skove synger. Din sang - Underskoven, Ærø, 2025, og Seeds carry. Trees talk. Forests sing. Your song – Underskoven, Ærø, er del af særudstillingen Skovens tid.
Foto: Sebastian Schiørring
Foto: Therese Lærke
Emmarosa Liebgen
Emmarosa Liebgens praksis udfolder sig omkring sorg, omsorg, forvandling og den skrøbelige modstandskraft, der opstår i bevægelsen mellem tab og tilblivelse. Der skabes drømmeagtige scener, hvor eksistenser antager mange former: kroppe kan få havfruehaler, synke ned i jorden eller smelte sammen med blomster, der bærer menneskelige ansigter. Disse figurer er både sårbare og beskyttende, udsprunget af personlige erfaringer med sorg, men åbner samtidig mod bredere fortællinger om omsorg, metamorfose og overlevelse. Liebgen skaber således et rum hvor overgange og forvandlinger kan sameksistere, i stedet for at være modsætninger.
Inspireret af Ursula K. Le Guins Bæreposeteori forstår Liebgen maleriet ikke som et heroisk klimaks, men som et kar – en beholder for fragmenter, bevægelser og historier, der ellers kunne gå tabt. Arbejdet holder disse fragmenter sammen og samler spor af kroppen i penselstrøg, i glasafstøbninger og i detaljer, der bærer en taktil intimitet.
I bevægelsen mellem det jordiske og det drømmende inviterer Liebgens værker beskueren ind i rum, hvor sorg og ømhed sameksisterer, og hvor billeder bliver en måde at bære, samle og huske på.
Liminal Ground, Roden, Bloodstream, og Klintens stemmer I: Natpåfugleøjne, 2025, er del af særudstillingen Skovens tid.
James Aldridge
James Aldridge er optaget af repræsentation som idé – ofte med udgangspunkt i naturen – og af de mange forskellige visuelle sprog, der er involveret i den måde, vi vælger at omgive os med billeder af verden omkring os. Dette refererer ofte til masseproducerede og dekorative billeder, som vi møder i hverdagen, såsom tapeter, men også til kunsthistoriske referencer, særligt baggrunde i renæssancemalerier, hollandske stilleben, botanisk kunst og tidlige fugleillustratorer.
Som barn, var Aldridges far ivrig fuglekigger, og kunstneren begyndte at tegne ved at kopiere hans fuglehåndbøger. I arbejdet ser han derfor en analogi mellem den måde, vi betragter maleri på, og den måde, man bruger disse guider til at identificere fugle i den virkelige verden; begge er systematiske måder at se på og henviser til metoder til at afkode bestemte elementer i et billede, som ikke nødvendigvis handler om selve motivet. Aldridges malerier er ikke designede; i stedet anvender han proces som en måde at engagere sig i arbejdet på og reagere intuitivt, så billedet kan opstå af sig selv på uventede måder.
Slow Burn, 2022, er del af særudstillingen Skovens tid.
Foto: Christian Ouwens Gallery, Rotterdam
Foto: Kirra Cheers
Jesper Just
Jesper Just anvender filmens sprog til at konfrontere og omdirigere stereotype Hollywood-konstruktioner af maskulinitet og femininitet samt den forudindtagede repræsentation af minoriteter og mennesker med handicap i mainstreamkulturen. Hans kortfilm og flerprojektion-videoinstallationer stiller spørgsmålstegn ved de mekanismer, der ligger til grund for filmisk identifikation, og bryder beskuerens forventninger om narrativ afslutning ved at udfolde surrealistiske, følelsesmæssigt tvetydige, åbne og ofte ordløse situationer eller møder.
Hans brug af frodige og detaljerede filmmusik-kompositioner spiller en afgørende rolle i skabelsen af en overordnet, vildledende fornemmelse af narrativ fremdrift, og musik – snarere end tale – fungerer ofte som det eneste kommunikationsmiddel mellem protagonisterne i hans gådefulde handlingsforløb. Med interesse for, hvordan offentlige og private rum definerer og former menneskelige relationer, leger Just desuden med forestillingen om arkitektur som performativ aktør for at spejle og udvide hans karakterers gådefulde rejser.
Interoceptions, 2024, er del af særudstillingen Skovens tid.
Pia Rönicke
Pia Rönicke undersøger de strukturer, som individet betinges af; individets indskrivning i bestemte historiske og politiske rum. Samtidig afsøger hun individets muligheds- og aktionsrum blandt disse strukturer. Vandringen gennem landskaber og arkiver bliver afsæt for undersøgelser af nye medieringer, virkeligheder og narrativer i kunsten.
Rönicke repræsenterer en kunstpraksis, hvor undersøgelser af arkivmateriale, det stedsspecifikke og det personlige rum bliver afsæt for nye fortællinger, hvor vi kan sanse og reflektere over dybder i historien og samfundet. Fælles for Rönickes værker er, at de aldrig står stille. Værkerne er i en konstant bevægelse; de afsøger, genforhandler og performer nye spor mellem personlige og politiske realiteter.
Fredløs, 2026, er del af særudstillingen Skovens tid.
Foto: Joakim Züger
Rasmus Myrup
Rasmus Myrup er en billedkunstner, hvis arbejde sigter efter både skrøbeligheden og potentialet i fælles forståelser. I fremstillinger af folketroens figurer, planternes personager, historiens herligheder eller sprogets sprængkraft forsøger han at formgive fortid og forskning i følbar menneskestørrelse. Så det kan mærkes på ny. Således, med sine skulpturer, tegninger og malerier tager han livtag med, hvor formbare vores faste forestillinger faktisk er – hvordan de i værste fald kan manipuleres, og i bedste fald forandres.
Rasmus Myrup har senest haft soloudstillinger på CACY, Yverdon-les-Bains CH (2025), Norsk Billedhuggerforening, Oslo NO (2025), Frederiksborg Slot, Hillerød DK (2025), Nicolai Wallner, København DK (2024/2025), La Criée, Rennes FR (2024), Jack Barrett, New York US (2024), 1646, Den Haag NL (2024), Museum Sønderjylland, Tønder DK (2024), O–Overgaden, København (2023) og har nyligt deltaget i udstillinger på blandt andet Arken Museum for Samtidskunst, Kunsthalle Münster og Göteborg International Biennale for Contemporary Art SE (2023)
Flipped Landscape (aw23/24), 2023, og Thick Wood, 2025, er del af særudstillingen
Skovens tid.
Rune Bosse
Naturen er altid omdrejningspunktet i Rune Bosses kunstneriske arbejde. Med en poetisk, filosofisk og videnskabelig tilgang undersøger Bosse naturens strukturer, mønstre og egenskaber, og gennem sin kunstneriske bearbejdning viser han, hvordan disse relaterer sig både til mennesket og til naturen selv.
Tanken om, at alting er forbundet gennem en særlig logik bestående af natur, krop og sind, gennemsyrer Bosses arbejde. I hans værker er forbundethed en forudsætning for, at alting kan eksistere, som det gør; det handler om menneskets påvirkning af naturen, naturens påvirkning af mennesket og om naturens egen påvirkning af sig selv. Intet eksisterer alene, men indgår i en relationel kæde, hvor hvert element er med til at præge sine omgivelser. Når Bosse nænsomt studerer træer, rødder, planter, spirende korn og visne blade, er det et forsøg på at forstå naturens helt grundlæggende mekanismer og at se mennesket i lyset af disse.
Imagine possible trees (ongoing archive), 2015-2025, og Træfald 1-4, 2022, er del af særudstillingen Skovens tid.
Foto: Martin Dam Kristensen
