Ved hjælp af dialog, lege og praktiske øvelser har vi fokus på de mange detaljer og fortællinger, som gemmer sig i malerierne. Her er elevernes fantasi og ideer det vigtigste værktøj, og de får mulighed for at tale, tegne og skrive om, hvad de ser. I forløbet vil der også blive lagt vægt på at introducere eleverne for, hvad det vil sige at gå på museum.
Hvordan laver vi portrætter i dag? Hvordan ville du med et billede fortælle andre om, hvem du er? Med udgangspunkt i os selv og malerierne på museet vil dette forløb lægge vægt på identitet og repræsentation. Ved at tegne, skrive og fortælle, møder vi de forskellige personer i portrætterne og snakker om, hvad man kan sige med et billede.
Hvem er kvinden med barnet på skødet? Hvordan kan man kende Jomfru Maria? Ved hjælp af dialog, lege og praktiske øvelser, ser vi på farver og symboler i de religiøse motiver fra samlingen. Dette forløb giver eleverne et indblik i de bibelske historier, der fortælles i malerierne.
Eleverne hører historien om, hvordan Johannes Hage indkøbte kunst og stiftede det, der nu er et statsanerkendt kunstmuseum, nemlig Nivaagaards Malerisamling. Vi ser nærmere på nogle af samlingens highlights og hører spændende historier bl.a. om det berømte Rembrandt-røveri.
Billedkomposition og billedfunktion (billedkunst) & Fortolkning og Kommunikation (dansk)
Billedkunst: Eleven kan samtale om billeder, deres opbygning og funktion.
Dansk: eleven kan deltage i enkle fortolkninger.
Telefon: 49 14 10 17
Ansvarlig for børn, unge og undervisning, Sara Worm Tighe: st@nivaagaard.dk
Varighed: 1 time
Pris: 500 kr. Undervisningen er gratis for skoler og institutioner i Fredensborg kommune.
Aktuelle særudstilling:
17. januar - 19. april 2026
I særudstillingen Skovens tid kan eleverne træde ind i skovens verden, opleve kunst og natur med alle sanser, opdage dens magi og historie og tænke over, hvordan vi kan passe på fremtidens skove.
Vi tilbyder undervisningsforløb alle formiddage fra kl. 10.