LUKKET
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
03. september 2023 kl. 10:00 til 10:45

Børneteater: Alfons Åberg

 

Kender du Alfons Åberg?

Alfons er en helt almindelig dreng, som kan være både glad, nysgerrig og drillesyg, men også bange for mørket, vred og misundelig. Han er finurlig og fuld af fantasi, med mange spørgsmål til livet.

Alfons Åberg bor med sin far i en lejlighed i et forstadsbetonbyggeri, hvor han oplever og tackler livets hverdagskriser med sine kreative og filosofiske tanker, sjove og hemmelige lege - og hjælpende hænder fra familie og venner.

Denne dag kan du møde Alfons Åberg på Nivaagaards Malerisamling, hvor vi skal opleve Comedievognens populære dramatisering af de elskede børnebøger om den energiske lille fyr med den livlige fantasi.

Forestillingen baserer sig på flere af disse hverdagshistorier om Alfons Åberg og hans rare og lidt distræte far.

Arrangementet er skabt i et samarbejde mellem Nivaagaards Malerisamling og Fredensborg Bibliotekerne

 

Pris og siddepladser

Gratis entre med pladsreservation. Både børn og voksne skal have en billet for at deltage. Begrænset antal pladser. 

Der er siddepladser for børn på gulv og voksne på stole langs væggene i salen.  

Hvis du har reserveret billet og er forhindret i at deltage, så lad os det gerne vide ved at sende en mail til info@nivaagaard.dk

RESERVER BILLETTER HER

Events i samme kategori: Det' for børn

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram