LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
12. april 2024 kl. 17:00 til 18:35

Filmfredag: Pige med perleørering

Pige med perleørering er den fascinerende og fiktive historie om, hvordan den hollandske maler Johannes Vermeers kendte maleri blev til. Filmen er baseret på Tracy Chevaliers roman af samme navn.

Delft, 1664. Teenageren Griet (Scarlett Johansson) bliver ansat som tjenestepige hos maleren Johannes Vermeer (Colin Firth). Hun gør rent i Vermeers atelier og assisterer gravide kone, Catharina (Essie Davis). Som ny i huset er Griet nederst i tjenestefolkenes hakkeorden, og livet bliver ikke lettere for hende, da Vermeer uden Catharinas vidende begynder at bruge hende som model – slet ikke, da han forlanger, at Griet skal bære hans kones perleørering. Griet må nu posere i hemmelighed, undgå tilnærmelser fra Vermeers velhavende mæcen, van Ruijven, og beskytte sig selv fra tjenestefolkenes sladder.

Værket Pige med perleørering, er et af Vermeers mest elskede malerier, og det afspejler tidens interesse for orientalsk kultur, eftersom en nederlandsk pige fra 1600-tallet næppe har båret turban.

Instruktør: Peter Webber, 2003.
Spilletid: 1 t. 40 min.

Pris
Gratis for årskortholdere eller når entréen er betalt. Begrænset antal pladser.
Reserver din plads her og vis dit årskort eller betal på dagen.

Events i samme kategori:

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram