Lørdagsomvisning i museets kunstsamling
Bliv klogere på museets kunstsamling på denne gratis omvisning med en af vores dygtige kunstformidlere. Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt. Ingen tilmelding, man møder bare op.
Tema den 4. april:
Billeder med skjulte agendaer
Museets faste kunstsamling spreder sig over flere århundreder. Nogle billeder viser ikke det, som titlen angiver - de skjuler noget under overfladen. Sommetider har det været for at undgå fordømmelse, og andre gange handler det om, at vi som beskuere her og nu ikke længere kan aflæse værket, fordi vi ikke forstår det. Kom med på denne omvisning med kunsthistoriker Merete Mørup og bliv klogere på billeder med skjulte agendaer, når hun dykker ned i udvalgte værker og peger på, hvad motivet også fortæller os.

