Vinter qigong
Begynd det nye år med ydre styrke og indre ro.
Som noget nyt inviterer Malerisamlingen sammen med underviser Camilla Lindebjerg indenfor på museet til vinter qigong – en kinesisk helsegymnastik, der styrker koordinationsevnen, balancen, smidigheden og fleksibiliteten i både krop og sind. Qigong er mindfulness i bevægelse og alle kan være med. Camilla tager hensyn til den enkelte deltager og kan tilrettelægge bevægelserne derefter. Stemningen er hyggelig og uhøjtidelig. Velkommen!
Træningen foregår i Bergiasalen, og opstart er den 9. januar.
Pris pr. gang: 60 kr. (entré til museet er ikke inklusiv).

