Yin yoga og meditation i kunstudstillingen
Engang var Danmark dækket af skov – et levende, mystisk og foranderligt landskab, hvor både mennesker, dyr og fabelfigurer havde deres plads. I dag genopdager vi skoven som en del af vores kollektive bevidsthed og som et spejl for den længsel efter balance, som mange af os mærker i vores moderne liv.
I samarbejde med det lokale yogastudie Grow Yoga byder Malerisamlingen endnu engang indenfor til et meditativt møde mellem kunst, krop og natur midt i særudstillingen Skovens tid. Yogaen vil bevæge sig i skovens rytme – rolig og organisk – og give plads til at finde ro. Når vi træder ind i Skovens tid, træder vi ind i et rum, hvor naturen, historien og vores egen krop mødes i stille fordybelse.
I udstillingens stille morgentimer – før museet åbner for offentligheden – får du adgang til værkerne og rummet alene.
Alle kan være med til disse klasser, og vi anbefaler du har varmt tøj på og et ekstra tæppe med, da lokalet er lidt køligt. Klassen undervises af Grow Yoga, kendt for sin varme og professionelle tilgang til yoga i sanselige omgivelser.
Efter yogaen serveres der te ude i museets havefoyer til alle deltagere.
Pris (inkl. entré til museet og te): 150 kr. / 135 kr. for årskortholdere og ung/stud. 27 år

