{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED | Opens again at 11:00
ÅBEN i dag kl. 11:00 – 20:00
2. påskedag: 11:00 – 17:00
Tirsdag: 11:00 – 20:00
Onsdag: 11:00 – 20:00
Torsdag: 11:00 – 20:00
Fredag: 11:00 – 20:00
Lørdag: 11:00 – 17:00
Søndag: 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 20:00
2. påskedag: 11:00 – 17:00
Tirsdag: 11:00 – 20:00
Onsdag: 11:00 – 20:00
Torsdag: 11:00 – 20:00
Fredag: 11:00 – 20:00
Lørdag: 11:00 – 17:00
Søndag: 11:00 – 17:00

Nivaagaards Malerisamling indfører brevduer

Nivaagaards Malerisamling indfører brevduer

1. april 2026

Nivaagaards Malerisamling tager nye skridt for at nedbringe brugen af digitale kommunikationskanaler og højne nærvær og fordybelse.


De røde postkasser er afskaffet, og beregninger viser, at vores stigende brug af internettet udleder mere CO2 end flybranchen. Dertil er menneskets brug af digitale medier medvirkende til at fremme en usund stresskultur, hvor nærvær mellem mennesker og evnen til at fordybe sig og bruge sine sanser er forsvindende.

 

Det har fået Malerisamlingen til at tage nye skridt til en mere bæredygtig kommunikation. Museet har indkøbt et stort antal brevduer, der fremover skal varetage udsendelsen af nyheder. Det er sket efter råd og vejledning fra De danske Brevdueforeninger.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Nyhedskriteriet påvirkes betydeligt, når museets brugere og pressen således ikke længere vil modtage nyhederne samtidig og lige så hurtigt som tidligere. Men det anser museet blot som en vigtig faktor i den nye strategi og nødvendigheden af at nedsætte tempo og effektivitetskrav.

 

Udover brevduerne som strategisk kommunikationsværktøj arbejder museet på at oplære en større skare af unge som ældre musikere, der skal agere skjalde. Deres opgave vil blive at overtage de sociale mediers mange historier fra museets udstillinger og arrangementer, der på sigt skal formidles til brugerne med digte og vers. Denne gamle kunstart er væsentlig at holde i live og har større relevans end nogensinde. Også hvis strømmen i krisesituationer går ned i tre døgn eller mere.


Museets direktør udtaler:

Vi ser det som en vigtig samfundsopgave at løsne op for vores traditionelle blik på kommunikation mellem mennesker, som har nået et bristepunkt ved både at udlede for meget CO2 og fjerne os fra sunde vaner og væremåder mellem hinanden. Vi er klar over, at der kan blive stor efterspørgsel på vores nye metoder, og vil derfor også indarbejde i vores omfattende arrangementsprogram, at vores gæster kan deltage i workshops i, hvordan man passer og opdrætter brevduer, og hvordan man får sin egen skjald.


Nivaagaards Malerisamling forventer at kunne lade brevduerne overtage udsendelse af nyheder 1. maj 2026, mens oplæringen af en passende skare skjalde først kan forventes opnået i løbet af 2027.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram