Artemisia Gentileschi
Susanna og de ældste, 1644-48
Olie på lærred, 200 x 150 cm
Inventarnummer: 0261NMK
Erhvervet i 2025 med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Artemisia Gentileschi fremstår som Italiens væsentligste kvindelige kunstner i 1600-tallet. Hun var datter af maleren Orazio Gentileschi og assisterede ham fra sin tidlige ungdom. Som ung kvinde blev hun udsat for voldtægt og en resulterende retssag. Det prægede hendes egen markante kunstnergerning fokuseret på religiøse motiver med stærke kvindelige hovedpersoner. Legenden om Susanna og de ældste stammer fra et tillæg til Det Gamle Testamente. To mænd belurer og truer den unge, gifte Susanna, mens hun bader. De prøver at få hende til at begå ægteskabsbrud med dem frivilligt, under en trussel om, at de ellers vil anklage hende for samme – en forbrydelse, der kan resultere i dødsstraf. Historien ender i en retssag, hvor Susanna til sidst bliver frikendt. Gennem hele sin karriere vendte Artemisia Gentileschi tilbage til dette motiv, som hun malede oftere end noget andet. I denne version, fra hendes senere periode, lægger kunstneren vægt på den psykologiske kamp, der udspiller sig mellem Susanna og de ældste.
Om Artemisia Gentileschi
Artemisia Gentileschi voksede op i Rom, hvor hun blev oplært som maler af sin far, den anerkendte kunstner Orazio Gentileschi. Hun blev optaget på det prestigefyldte Accademia delle Arti del Disegno i Firenze som en af de første kvinder. Hun var inspireret af Caravaggios realisme og dramatiske lyssætning, men fandt tidligt sin egen kunstneriske stil og motivverden. Inspireret af bibelske og mytologiske temaer fremhævede hun heltinder, der sejrer over mandlig dominans gennem intelligens eller list. Med sine nyfortolkninger og gentagne skildringer af skikkelser som Susanna, Judith, Maria Magdalena, Kleopatra og Lucretia portrætterede hun de kvindelige figurer som sande hovedpersoner med handlekraft, værdighed og styrke. Hun opnåede en betydelig anerkendelse i sin samtid, bl.a. gennem salg af værker til Medici-familien i Firenze og Englands kong Charles I.
