LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED | Opens again at 11:00
ÅBEN i dag kl. 11:00 – 20:00
Mandag: LUKKET
Tirsdag: 11:00 – 20:00
Onsdag: 11:00 – 20:00
Torsdag: 11:00 – 20:00
Fredag: 11:00 – 20:00
Lørdag: 11:00 – 17:00
Søndag: 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 20:00
Mandag: LUKKET
Tirsdag: 11:00 – 20:00
Onsdag: 11:00 – 20:00
Torsdag: 11:00 – 20:00
Fredag: 11:00 – 20:00
Lørdag: 11:00 – 17:00
Søndag: 11:00 – 17:00
Janus la Cour
Helgenæs-kyst med sten, 1875
Olie på lærred, 45,5 × 66,5 cm
Inventarnummer: 0270NMK
Doneret af Christoph Müller Stiftung, 2025

 

Janus la Cour har begivet sig ud til kysten på Helgenæs, Djursland, en sommerdag i 1875. Hans blik følger strandkantens bue ud mod de græsklædte skrænter, som rejser sig mod den lysende blå himmel. Forgrunden med sand, sten og opskyllet tang optager en væsentlig del af billedfladen og er gengivet med stor omhu. I 1861 flytter Janus la Cour ind hos Skovgaardfamilien, i kunstnerkollegaen P.C. Skovgaards nyopførte villa på Rosenvænget på Østerbro. Selvom la Cour er bosat i villaen frem til 1884, så er både København og det omkringliggende landskab næsten helt fraværende som motiv i hans malerier. År efter år rejser han troligt tilbage til hjemegnen ved den østjyske kyststrækning, for at gengive den natur, han holder så meget af.

 


 

Janus la Cour (1837-1909)

Janus la Cour, ofte benævnt som stilhedens maler, var en af sin tids teknisk dygtigste landskabsmalere. Han var både tro mod den naturalistiske virkelighedsskildring og præget af guldalderens idylliske natursyn. Værkerne besidder en underfundig ro, der afspejler den kunstneriske og sociale isolation, som kunstneren livet igennem efterstræbte. I sine stemningsfyldte og mennesketomme landskabsmalerier skildrer la Cour på mesterlig vis det ensomme møde med en harmonisk natur, der netop gennem stilheden udviser storhed.

I København stiftede La Cour bekendtskab med den erfarne landskabsmaler P.C. Skovgaard, hvis natursyn kom til at præge den unge maler. La Cour boede i årene 1861-84 hos familien Skovgaard i København, men flyttede derefter tilbage til Jylland for at bosætte sig ved Aarhus, hvor han frem til 1853 havde fået sin uddannelse. Når han ikke var på rejse til Frankrig, Italien eller Schweiz, skildrede la Cour den danske natur, hvorfor hans motiver spænder fra lynghede til skovklædt kyst og fra romersk have til alpint bjerglandskab.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram