Harald Jerichau
Landskabsparti fra Rom, Villa dei Quintili ved Via Appia, 1870
Olie på lærred, 37 x 50 cm.
Inventarnummer: 0205NMK
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen med tilskud fra Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slagt og Venner, 2007

I et landskab sydøst for Rom er en antik ruin ved at blive opslugt af den omgivende natur. Træer og vegetation har bredt sig på toppen, mens bygningen selv tager form af en klippeside. Under naturen og forfaldet anes bygningens oprindelige form. For eksempel ses resterne fra en sal med overdækket kuppel og et tøndehvælvet rum med kassetter. Ruinen er formentlig den store Quintiler-villa, der oprindeligt blev opført af to senatorer omkring 200 år e.Kr. og senere udvidet af de romerske kejsere. Den sammenpressede og komplicerede form, som udgør den forfaldne villa, vidner om et brud med den stramhed, som kendetegnede guldalderkunstens arkitekturprospekter.

Harald Jerichau (1851-1878)

Harald Jerichau var søn af billedhugger J.A. Jerichau og maler Elisabeth Jerichau Baumann. Han fik sin første uddannelse hos arkitekt C.V. Nielsen og gik kun ganske kort tid på Kunstakademiet, før han rejste med moren til Italien. Her blev han elev af Jean-Achille Benouville, der dengang var direktør for det franske akademi i Rom. Som 21-årig foretog han studierejser til Tyrkiet, Grækenland og Paris, og et par år efter rejste han igen med moren til Konstantinopel. I løbet af sit korte liv nåede Jerichau kun at udstille få billeder i København, men disse viste et særligt talent samt en modenhed og dygtighed i behandlingen af store kompositioner.

I 1875 giftede Jerichau sig med sin kusine Maria Kutzner. Deres førstefødte søn døde tre måneder gammel i Konstantinopel, og kort efter i 1876 døde Maria også. Harald Jerichau døde i 1878 af tyfus og malaria i Rom, hvor han ligger begravet.