J. Th. Lundbye
Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter, 1841
Olie på lærred, 77 x 104 cm.
Inventarnummer: 0092NMK
Erhvervet i 1906. Overdraget til museet i 1908

I tråd med tidens nationalromantiske ideer søgte Lundbye væk fra byen og ud i naturen. Han malede især det åbne panoramiske sjællandske landskab, der stod ham nær. Dette øde landskab, der er præget af en frostknuget tysthed er et sjældent motiv i guldalderen, idet vinterlandskabet harmonerede dårligt med friluftsmaleriet. Kompositionen er bred og harmonisk med en stort opslået, foranderlig himmel og en stærk betoning af linjernes spil i motivet. Snedækket på jordskrænterne, sporene fra slæden og det rødmende lys på den sene eftermiddags himmel indgyder beskueren en stemning af noget storladent og ensomt.

Johan Thomas Lundbye (1818-1848)
Lundbye tilhører den yngste generation af danske guldaldermalere. Han var specialiseret i dyremaleri, men det var landskabsmaleriet, der blev det centrale i hans karriere. Med indflydelse fra blandt andre akademiprofessor J.L. Lund indtog Lundbye tidligt en romantisk holdning til kunsten. Hans tilgang til maleriet var langt mere stemningspræget end for eksempel den ældre guldaldermaler C. W. Eckersberg og dennes elevers. Lundbye var derfor en af de kunstnere, der var med til at markere det nationalromantiske landskabs gennembrud, hvorfor han allerede i samtiden nød stor anerkendelse. Lundbye var meget optaget af litteratur, og fandt blandt andre stor inspiration i at læse Søren Kirkegaards skrifter. I 1848 meldte han sig som frivillig til Treårskrigen, men blev formentlig dræbt af et vådeskud inden han nåede at komme i kamp.