Ricardo da Nivå Sommerværksted
27. juni - 9. august
Museet inviterer igen i år til åbent sommerferieværksted for alle aldre. Denne gang forvandler vi museets havefoyer til et vaskeægte Richard Winther-værksted
Med inspiration fra Winther går vi i dialog med kunsthistorien, ligesom han selv gjorde. Hele livet satte han sig ind i, hvordan historiens største kunstnere tænkte og arbejdede - og trådte helt ind i deres personer som bl.a. Leonardo da Vinci/Ricardo da Nivå.
Vi går i lag med museets kunstsamling og gamle mestre, udforsker spændende former, stærke farver og sjove måder at sætte billeder sammen på.
Værkstedet er for alle aldre! Åbent i museets åbningstid og i tidsrummet kl. 11-14 bemandet med en huskunstner.
