Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark

28. JANUAR – 16. JUNI 2024

Stjerneregn over nyåbnet særudstilling og enkelte hjerter:

'Pludselig begyndte de at hore, drikke, danske og slås på malerierne... Scener fra bordeller, døddrukne bønder og hverdagslivets små øjeblikke. Tag til Nivaagaard, og nyd den fremragende særudstilling...'

'Kunstudstilling byder på saftige skildringer af en svunden tid.

(...) med masser af gestikulation ogteatralsk iscenesættelse. Med andre ord: masser af liv, så det er en fryd. Anbefalet!'

'Udstillingen ”Da hverdagen stjal billedet” er stor og ambitiøs og lykkes på imponerende vis med at forene og bygge bro imellem et par nationer og nogle århundreder.'

'Nivaagaards Malerisamling har i den nye udstilling:

DA HVERDAGEN STJAL BILLEDET – i Holland og Danmark, nærmest overgået sig selv.'

'Aflys dansk guldalder! (...) Det nederlandske 1600-tals-maleri er nybølgefilmen i denne analogi. Gurli Gris er den danske guldalder.'

Skildringen af hverdagens begivenheder og genstande

Stille stunder og hårdt slid, sprudlende selskaber og drukfester, kærlighed og slagsmål, lusekæmning og madlavning – samt alle pauserne indimellem.

Den 28. januar 2024 åbner Nivaagaards Malerisamling dørene til sin storslåede særudstilling: Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark om to perioder i kunsthistorien, der med 200 års mellemrum brød med tidligere tiders fremstillinger i kunsten og lod hverdagen indtage lærreder og udsmykninger i hjemmene.

Udstillingen fokuserer på genremaleriet – folkelivsskildringer, hvor anonyme mennesker spiller hovedrollen i fortællende motiver i hverdagens omgivelser. Billederne er ofte sanselige og humoristiske, pudsige eller moraliserende. Og så er de fulde af detaljer: glitrende kobberkedler, bløde tekstiler og reflekser i et ølglas.

Genremalerierne er ikke dokumentariske, men konstruerede fortællinger om det levede liv; som det kunne ses, høres, lugtes og smages. De rammer fortsat lige ind i vores egne livsfortællinger og fremkalder nærvær, medfølelse, afstandtagen eller et smil i mødet med mennesker fra en svunden tid, skildret af en række af verdenshistoriens største kunstnere.

Som små vinduer åbner malerierne op til intime rum, vilde verdener, utæmmelige følelser, stor skønhed, begær og sult efter livet. Det er disse forsøg på at begribe det daglige liv og de følelser, det rummer, som udstillingen sætter fokus på med mere end 100 værker og indlån fra førende museer og privatsamlinger i Holland, USA, Frankrig, England, Sverige og Danmark.

Hverdag og sanselighed - med 200 års mellemrum

1600-tallets nederlandske og flamske kunstnere retter i stigende grad blikke og pensler mod hverdagens genstande og begivenheder og skabe banebrydende nye fortællinger i billedkunsten om almindelige menneskers liv. Samtidig udvikler de stilleben, landskabsmaleri og marinemaleri. Lige siden har hollandsk barok været beundret og elsket for at skildre den almindelige befolknings liv, med saft og kraft, i bordelscener, kroscener, lysfyldte interiører og muntre gader.

Mængden af malerier eksploderer nærmest i 1600-tallets Holland og spreder sig over den vestlige verden, også til Danmark, hvor motiverne ligger på nethinden som en væsentlig del af den kunst, der former sig op til og i løbet af den danske guldalder. Her begynder kunstnerne først i 1800-tallet at male den nære verden omkring dem: København inden for voldene, borgerskabets stuer og de travle folk i det offentlige byrum, kunstnerne selv, deres venner, kunder og familier.

Mens revolutionen præger andre steder i Europa, er det en stille, velordnet og moralsk verden, de danske guldaldermalere fremstiller. Her findes ikke den samme form for erotik og løssluppen livsglæde som i det hollandske maleri, men en mere tyst form for sanselighed. Og så sitrer humoren stadig i karikerede fortællinger over samfundets persongallerier. I både Holland og Danmark opnår genrebillederne stor popularitet i deres samtid, men i forhold til de tilbedte ’gamle hollændere’ underkendes flere af de danske genremalere i eftertiden.

Barok og guldalder – i samling og aktuel forskning

Nivaagaards Malerisamlings stifter Johannes Hage (1842-1923) var barn af dansk guldalder, og et hollandsk genrebillede blev hans første køb. For museet er det en stor glæde at vise den ambitiøse udstilling Da hverdagen stjal billedet – i Holland og Danmark, som for første gang i et internationalt format sammenføjer to af museets tre samlingsområder; nederlandsk/flamsk 1600-tals kunst og den danske guldalderkunst i 1800-tallets første halvdel.

Udstillingen baserer sig på kunsthistoriker Kasper Lægrings post.doc. forskningsprojekt, finansieret af Ny Carlsbergfondet og huset af Aarhus Universitet, om hollandsk og dansk genremaleri. Sideløbende har udstillingen haft gavn af det igangværende arbejde og foreløbige resultater af forskningen i den nederlandske og flamske samling på Nivaagaards Malerisamling, støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og udført af museets specialkonsulent, prof. em. dr. Jørgen Wadum og den hollandske kunsthistoriker, dr. Angela Jager.

Livsstilsekspert Anne Glad tager os med bag facaden i 'Børnenes måltid'

Kender du typen? Der hellere lader facaden falde, fremfor at vise de perfekte pandekager på sociale medier?

Se med her, hvor livsstilseksperten Anne Glads blik fanger kunstneren Jan Steen, der viser sine uvorne ungers kaotiske pandekagebagning frem. Lad facaderne falde i 1665 og i dag!

Vores indretning og handlinger er de livsstilsmarkører, som viser, hvem vi er

Hvad siger det om en hovedperson, der kommer fra et hjem med klaver, og som muligvis har en hemmelig elsker?

Anne Glad har iført sig livsstilsekspertens briller og finder de livsstilsmarkører, som tegner den fortælling, der gemmer sig i Emanuel de Wittes 'Interiør med en kvinde ved et virginal'.

En hyldest til hverdagen

'fordi hverdagen er det vigtigste og mest værdifulde, vi mennesker har.' Museumsinspektør, Andrea Rygg Karberg tager os med ind i særudstillingens sanselige verden af hverdag, nærvær og liv og zoomer ind på værket Ung fløjtespiller, der er malet af udstillingens eneste kvindelige kunstner, Judith Leyster.

En gådefuld maler og et vindue ind til en anden verden

Museumsinspektør, Signe Havsteen, tager os med på opdagelse i det gådefulde maleri En siddende kvinde, der kigger på et barn gennem et vindue, som er signaturbillede for særudstillingen og malet af den næsten lige så gådefulde maler Jacob Vrel. Værket er på en gang både mystisk og urovækkende og fuld af detajler – fx den lille, signerede klud på gulvet.

Travle hverdagsglimt i linearperspektiv

Eckersbergs elever var efter sigende godt og grundigt trætte af deres undervisers kærlighed til linearperspektivet, som alligevel er på spil i Christen Købkes værk Udsigt fra et vindue i Eckersbergs atelier til en fløj af Charlottenborg. Arkitekturen er i centrum, men der foregår dog meget andet i billedet, og vi er vidne til en typisk travl hverdag på datidens Kgs. Nytorv.

Et hverdagsbillede, der ikke kunne have været skildret 100 år tidligere

’Når det kommer til hverdagen, er der nok ikke nogen, der er bedre til at skildre den end Jan Steen i 1600-tallets Holland’, fortæller Post.doc. Kasper Lægring. I det dramatiske værk Interiør med kvinder, der tæver mand (’bønder der slås’) får vi et komisk indblik i hverdagen med rod i husholdningen, drukkenskab og uorden i hierarkiet mellem kønnene

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram