Rembrandt
Reunited
3. september - 10. november
Fokusudstillingen REMBRANDT Reunited genforener to Rembrandt-værker malet i 1632. De to værker tilhørte tidligere samme privatsamling, hvorfra de blev solgt i 1801, og føres nu for første gang i 223 år sammen i forlængelse af et ambitiøst forskningsprojekt, der har søgt at bevise eller afkræfte, hvorvidt Rembrandt oprindeligt malede de to portrætter som et par. Det drejer sig om Nivaagaards Malerisamlings Portræt af en 39-årig kvinde og Portræt af en 40-årig mand, som i dag tilhører Metropolitan Museum of Art i New York.
Malede Rembrandt Harmensz van Rijn i 1632 de to portrætter som ægtemand og hustru, som det er blevet foreslået op gennem historien - eller tilhørte de blot samme samling, da de blev solgt hver for sig i Paris i 1801? Gåden søgtes endelig løst den 2. september, hvor forskere og kunsthistorikere mødtes for at sammenstille resultaterne fra de omfattende tekniske optagelser og arkivfund, hvor de for første gang kunne undersøge de to portrætter side om side. Nu er udstillingen og historien åben for publikum!
Om REMBRANDT Reunited
For 120 år siden købte godsejeren i Nivå, Johannes Hage, en ægte Rembrandt tituleret Portræt af en 39-årig kvinde fra 1632, som i dag kan opleves på Nivaagaards Malerisamling. I historiens løb har det flere gange været foreslået, at værket kan være en pendant til samme kunstners mandsportræt Portræt af en 40-årig mand, der tilhører Metropolitan Museum of Art i New York. De to værker tilhørte tidligere samme privatsamling, hvorfra de blev solgt i 1801, og der er flere indicier på et fælles udgangspunkt for de to værker.
På baggrund af Nivaagaard Malerisamlings aktuelle forskningsprojekt i samlingen af nederlandsk barok, med Dr. Angela Jager, RKD-Netherlands Institute for Art History, og Rembrandt-specialisten prof. dr. Jørgen Wadum som specialkonsulent, er der blevet iværksat en række undersøgelser, der skal løse gåden om de to værkers sammenhæng.
Metropolitan Museum of Art i New York har samtidig indvilliget i at udlåne deres værk til Nivaagaards Malerisamling i 2024, så det bliver muligt at se Rembrandt-værkerne sammen igen for første gang i 223 år.
Rembrandt Harmensz van Rijn, Portræt af en 40-årig mand, 1632.
The Metropolitan Museum of Art/Art Resource/Scala, Florence.
Rembrandt Harmensz van Rijn, Portræt af en 39-årig kvinde, 1632.
Nivaagaards Malerisamling, fotograf David Kahr.
Forskerne: Vi ved det stadig ikke! Ny viden fører til nye spørgsmål
Efter det internationale seminar 2. september 2024, hvor forskere og kunsthistorikere mødtes på Nivaagaards Malerisamling for at sammenstille resultaterne fra tre års* omfattende tekniske optagelser og arkivfund – og for første gang fik mulighed for at undersøge de to portrætter side om side – står gåden stadig åben: Det vides endnu ikke, om Rembrandt i 1632 malede de to portrætterede som ægtemand og hustru. Men forskerne er enige om, at den nye teknologi og sammenføringen af de to malerier efter 223 år har skabt ny viden om, hvordan Rembrandt malede portrætter i sine unge år - og et nyt grundlag for den fremtidige forskning i pendanter.
Skal man tolke på alle de data, forskningsprojektet bag REMBRANDT Reunited har frembragt, er der behov for et større komparativt materiale fra Rembrandts øvrige værker og pendanter i det hele taget. Populært sagt: Hvor meget skal to portrætter ligne hinanden teknisk og stilistisk for at forestille mand og kone? Forskningen er klar til at tage flere næste skridt, og der opstod på seminaret planer om et særnummer af et internationalt forskningstidsskrift med fokus på pendanter.
Forskningen i de to portrætter er nået frem til nødvendig teknisk data, der gør os klogere på de materialer, som Rembrandt anvendte. Man ved nu, hvilke farvepigmenter, der indgår i de to Rembrandt-portrætter, og at de stort set er identiske, ligesom træet i maleritavlerne er fra samme område i Litauen – et bræt i hver af de to paneler er endog fra samme skov. Arkiver er blevet grundigt gennemsøgt, og ejerhistorikken fra 1801 til i dag fremstår tydeligere, men nye kilder kan stadig dukke op. Et hul i ejerhistorikken fra 1632 – 1801 er stadig interessant at undersøge, hvilket også vil kunne føre os nærmere på identifikationen af de portrætterede. En arkivoptegnelse over to portrætter af Rembrandt af en 39-årig kvinde og 40-årig mand i 1632 kan argumentere for, at de er pendanter. Men det er stadig ikke endelige beviser for de portrætteredes relation.
Nivaagaards Malerisamling har opnået en større retvisende viden om sit kvindeportræt, som er det af de to portrætter, der har gennemgået flest ændringer gennem tiden – ændringer, der nu er blevet kortlagt med højteknologiske undersøgelser: Hånden med bogen, der er blevet påmalet efterfølgende, og hendes højre arm, der er blevet ændret. Vorten, som i en periode var malet over. Og ikke mindst ovalen, der har fået tilført en ekstra kant hele vejen rundt og umuliggjorde en afklaring af træet, som portrættet er malet på – indtil DTU kunne stille en CT-scanner til rådighed, og den mest nøjagtige dendrokronologiske undersøgelse blev foretaget. Det er første gang, at et Rembrandt-værk har gennemgået en CT-scanning. Museets hovedværk har med forskningen opnået internationalt fokus, der utvivlsomt kan frembringe flere resultater på sigt.
Kom med ind bag REMBRANDT Reunited og følg forskerne i maskinrummet: Formidlingen bringer dig helt tæt på to Rembrandt-portrætter, hvor du selv kan være med til at samle forskernes resultater og den nye viden, nærstudere malerierne og danne din egen vurdering: Var de ægtemand og hustru?
Nedslag i forskningen:
Rembrandt scannet
Begge malerier er blevet undersøgt kunsthistorisk og teknisk. Ved hjælp af dendrokronologiske undersøgelser blev maleritavlernes herkomst og datering bestemt ud fra årringene i egepanelerne. En senere tilføjelse omkring portrættet af kvinden dækkede alle kanterne af det originale panel, hvilket gjorde det umuligt at se årringene med det blotte øje. For at udføre dendrokronologisk forskning blev der lavet en CT-scanning af maleriet - den første af et Rembrandt-værk nogensinde. Dette afslørede, at de yngste planker i panelerne stammer fra træer fældet i Litauen efter 1616 og 1625, hvor det bemærkes, at en planke på kvindens portræt kommer fra samme skov som en af plankerne i mandens panel.
Tilføjelse til kvindens portræt
Maleriernes pigmenter er blevet undersøgt gennem avanceret røntgenfluorescens analyse. Analysen gør det muligt at sammenligne Rembrandts maleteknik i de to værker. Kombineret med multispektral billeddannelse er der lavet en rekonstruktion af den originale komposition af kvindeportrættet, inden hånden med bønnebog blev tilføjet. Det tekniske studie blev kombineret med den kunsthistoriske forskning. Ved at studere sølvlåsene på bønnebogen kunne det konstateres, at den ikke var malet i 1632, men i anden halvdel af det syttende århundrede. Omfattende herkomstundersøgelser er blevet udført, og et væld af arkiver og databaser er blevet nøje undersøgt for at søge efter en identifikation af de to siddende. Det spørgsmål står endnu ubesvaret.
*Forskningen bag ‘Rembrandt Reunited’ er et led i det 3-årige forskningsprojekt i museets samling af nederlandsk barok - læs mere HER
Forskningen bag
I årtier har Rembrandt-forskere spekuleret i, om portrættet af en 40-årig mand, malet af Rembrandt van Rijn i 1632, er en pendant til Portræt af en 39-årig kvinde fra samme år. Begge er malet på egetræspaneler, de er ovalformede, har omtrent samme størrelse og næsten identiske inskriptioner til højre og venstre for figurerne. Og så har de haft til huse i den samme private samling, før de blev udbudt til salg i Paris i 1801.
Den igangværende forskning på Nivaagaards Malerisamling har blandt andet undersøgt kvinde-portrættet ved multispektral billeddannelse, som har bekræftet ægtheden af inskriptionerne. En diskret ændring af formatet af kvindeportrættet, som blev forøget med et par centimeter hele vejen rundt, er stadig gådefuld. Denne tilføjelse dækker alle kanterne af det originale panel og umuliggjorde en traditionel dendrokronologisk undersøgelse af de tre brædder, der udgør panelet på Nivaagaard-værket. For at sammenligne herkomsten af egetræspladerne og deres karakter i Nivaagaard-panelet med mandsportrættet på Metropolitan Museum of Art, er der på DTU blevet udført en ekstraordinær ikke-invasiv CT-scanning af kvinden. Det gør bl.a. forskerne i stand til at se egeplankernes årringe, placere deres oprindelse nøjagtigt i rum og tid og sammenligne data med nye evaluerede datasæt fra Metropolitan-panelet.
Maleriernes pigmenter er blevet karakteriseret gennem en avanceret røntgenfluorescens analyse, udført på begge portrætter i henholdsvis New York og i Nivå. Hermed kan Rembrandts maleteknik i de to værker sammenlignes og muligvis give svar på, hvornår den senere tilføjede hånd og bønnebog, som ses på kvindeportrættet, er malet.
De tekniske undersøgelser kan imidlertid ikke stå alene; det kræver en kunsthistorisk vurdering at sammenholde resultater fra scanninger, arten af inskriptionerne, den dendrokronologiske analyse af egepladerne på begge malerier mv. På baggrund af analyserne og herkomstundersøgelserne vil forskerne, efter en ny stilistisk og kompositionsmæssig vurdering af de to malerier ved siden af hinanden, kunne vurdere om de er pendanter eller ej.
Tak til Kulturministeriets Forskningspulje, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden,
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond og HIZKIA.
Rembrandt Reunited er et resultat af internationalt samarbejde mellem en række forskellige fagområder. 'Portræt af en 39-årig kvinde' blev undersøgt af Nivaagaards Malerisamlings specialkonsulent i teknisk kunsthistorie, Dr. Jørgen Wadum, og den hollandske kunsthistoriker, Dr. Angela Jager fra RKD – Nederlands Institut for Kunsthistorie. Dette foregik i tæt samarbejde med specialister fra SMK – Statens Museum for Kunst og Danmarks Tekniske Universitet - DTU, hvor CT-skan blev udført af 3D Imaging Centeret, samt dendrokronolog Dr. Aoife Daly og multispektral fotograf Camilla Perondi. Resultaterne blev sammenholdt med tilsvarende analyser udført af konservatorer og kulturarvsforskere på Metropolitan Museum af deres 'Portræt af en 40-årig mand'.
