Nicolai Abildgaard
Catullus og Lesbia, der i hans arme søger trøst for hendes spurvs død, 1809
Olie på lærred, 47 x 37,5 cm.
Inventarnummer: 0194NMK
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen med tilskud fra Højestretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner & Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond, 2003

Maleriet hører til den sidste serie med kærligheden som tema, som Abildgaard malede før sin død samme år. Det er del af en suite bestående af fire malerier, der forestiller antikke kærlighedsdigtere. Her er det den romerske digter Catul. Af dennes mange kærlighedsdigte er de mest berømte stilet til en fornem gift kvinde, hvis virkelige navn var Clodia. I sine digte kalder han hende Lesbia, og hun beskrives som en smuk og promiskuøs kvinde, der kynisk lader sin elsker knuges af jalousi. Sig selv beskriver Catul som underlagt og betaget, plaget af kærlighedens kvaler og ude af stand til at værge sig mod den smerte, Lesbia påfører ham. Scenen i det lille maleri gengiver Lesbias fortvivlelse over hendes spurvs død. Udtrykket er melodramatisk og ikke uden et glimt af humor.

Nicolai Abildgaard (1743–1809)
Abildgaard tilhører generationen før guldaldermalerne. Han var blandt de danske kunstnere, der foretog studie- og dannelsesrejser til udlandet, særligt Italien. I rejseårene var tiden i Rom central. Her studerede Abildgaard antikkens kunst og de store renæssance- og barokkunstnere som Rafael og Annibale Carracci. I Rom mødte han også den schweizisk-britiske maler Johan Heinrich Füssli, hvis dæmoniske billedunivers gjorde stort indtryk på ham. Abildgaard var en lærd mand med alsidige interesser for såvel historie, mytologi og kunstteori, og den motiviske inspiration til hans kunst hentedes hovedsageligt i den litterære verden. Hans hovedværk var ti store malerier til riddersalen på Christiansborg, hvoraf de syv gik til ved branden i 1794.