Albrecht Bouts
Kristus viser sin moder naglegabene i sine hænder, ca. 1490
Olie overført på lærred fra træ, 47 x 50 cm.
Inventarnummer: 0010NMK
Overdraget, 1908
På Dommedag går Jomfru Maria i forbøn for menneskene hos sin søn, der også har vist sin offervilje. Maria kan gå i forbøn, fordi hun både er menneske og Kristi moder, det vil sige guddommelig. Karakteristisk for Bouts maleri er de klare farver. Kristus og Jomfru Maria er begge skildret med en blidhed, der harmonerer godt med et privat andagtsbillede. Kunstneren har tydeligvis været inspireret af to af de største kunstnere i Nederlandene i 1400-tallet, Rogier van der Weyden og Hugo van der Goes. Dette kommer især til udtryk i Jomfru Marias ansigtsfysiognomi.
Albrecht Bouts (ca. 1450-ca. 1549)