J.C. Dahl 
Frederiksborg Slot i måneskin, 1817
Olie på lærred, 42 x 60,5 cm.
Inventarnummer: 0189NMK
Testamentarisk gave fra Varinka Wichfeld Muus, 2002

I trit med romantikkens idealer har J.C. Dahl skildret Frederiksborg Slot i en stemningsfuld og melankolsk måneskinsbelysning. Kontrasterne mellem lys og skygge skaber en ophøjet og dramatisk komposition. I forgrunden ses to rygvendte personer, der virker tryllebundne af udsigten. I baggrunden ses Frederiksborg Slot oplyst af månens skær. Maleriet viser mødet mellem mennesket og den overvældende natur, hvilket var et yndet tema i romantikkens kunst og litteratur. De to personer i forgrunden skuer dog også tilbage mod fortidens storhed, nemlig nationalmonumentet Frederiksborg Slot. Ved at skildre samtidens befolkning i relation til den nationale arv viser J.C. Dahl, hvordan fortiden altid er i dialog med nutiden.

Johan Christian Clausen Dahl (1788-1857)

Det var i København, at den norskfødte J.C. Dahl fandt sit formsprog, som på den ene side er påvirket af nederlandsk malerkunst fra 1600-tallet, og på den anden af danskerne Jens Juel og C.W. Eckersbergs kunst.

Dahl tilbragte sine studieår i Danmark, hvor han medvirkede til fremkomsten af det danske landskabsmaleri. Som 33-årig slog han sig ned i den østtyske by Dresden for at etablerede sig som selvstændig kunstner. Her blev han gode venner med den romantiske landskabsmaler Caspar David Friedrich, som hjalp ham på fode og prægede hans stil i en mere tysk, dramatisk og ophøjet retning. Det direkte naturstudium, som han havde taget til sig under studietiden i København, vedblev dog at være grundlaget for Dahls kunst, som han fortsat udstillede på Charlottenborg til inspiration for den yngre generation af danske malere som Christen Købke og J.Th. Lundbye.

Dahl rejste flere gange tilbage til sit fødeland Norge, hvor han søgte at skildre vildskaben i det dramatiske landskab. Hans kunstneriske udtryk havde paralleller i Norges stærke selvstændighedsfølelse, og han blev sit lands nationale kunstner, selv om han ikke boede der. På denne måde kom han til at tilhøre to landes kunsthistorie, Norges og Tysklands, ja tre, når man regner årene i København med til dansk kunsthistorie.