Georg Christian Freund
En moder med sit barn, 1877
Marmor, 51 x 16 x 20 cm.
Inventarnummer: 0172NMK
Erhvervet i 1877. Overdraget til museet i 1908
Georg Christian Freund (1821-1900)
Som 15-årig kom Georg Christian Freund i lære hos sin onkel, billedhuggeren H.E. Freund, hvor han blev uddannet i traditionen fra Bertel Thorvaldsen. Den unge Freund var medarbejder på onklens store Ragnarokfrise til Christiansborg Slot, hvilken han færdiggjorde efter onklens død i 1840 sammen med H.W. Bissen. Da Christiansborg brændte i 1884, fik Freund til opgave at rekonstruere denne frise, og det er nok dette arbejde, som eftertiden husker ham bedst for.
Freund var en teknisk dygtig og omhyggelig kunstner i generationen af billedhuggere, som fulgte H.W. Bissen. Hans bedste og mest inspirerende arbejder er statuetter og statuettegrupper, ofte med fortællende og idylliserende motiver.