Constantin Hansen
Portræt af Alfred Hage, 1851
Blyant, kul og sort farvekridt på papir, 455 x 372 mm.
Inventarnummer: 0187NMK
Gave fra Anders Koch, 2001
Constantin Hansen (1804-1880)
Constantin Hansen fik sin første uddannelse hos sin far, Hans Hansen, der var portrætmaler. Senere blev han elev hos C.W. Eckersberg og hans malerier blev mere klassiske i kompositionen med en stram, symmetrisk billedopbygning. Constantin Hansen var en fin kolorist og i flere af sine skitser foregreb han impressionisternes farveholdning og malemåde. I 1860-64 udførte han det store maleri Den grundlovgivende Rigsforsamling, der nu hænger på Frederiksborgmuseet. Billedet var bestilt af Johannes Hages far, Alfred Hage, og hang i mange år i spisestuen i familiens hjem i Harsdorffs palæ på Kongens Nytorv (nr. 3, det hvide palæ til højre for Charlottenborg).