LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Heinrich Hansen
Interiør fra Scoula St. Rocco, Venedig, 1852
Olie på lærred, ca. 85 x 110 cm.
Inventarnummer: 0236NMK
Testamentarisk gave fra Agnete Laustsen, 2018

Heinrich Hansen har her malet et arkitekturstudie fra Scoula St. Rocco i Venedig, som blev bygget af et såkaldt lægmandsbroderskab i det 15. århundrede for St. Rocco og for at hjælpe pestramte borgere. Bygningens indre er udsmykket af kunstneren Tintoretto, som her malede diverse motiver fra Det Nye og Det Gamle Testamente på henholdsvis vægge og lofter, som set i maleriet. Hansen malede samtlige arkitekturstudier med fokus på de arkitektoniske træk, men også med interesse for at indfange det varierende lysindfald og dets indvirkning på rummene.


 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Heinrich Hansen specialiserede sig, som den første danske kunstner, i arkitekturmaleri og vandt allerede som ung anerkendelse for sine detaljerige og harmoniske kompositioner af pragtinteriører og renæssancebygninger. Hans indgående kendskab til Christian IV’s byggeri fik desuden stor betydning for genopbygningen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859, idet dele af slottets indre kunne rekonstrueres efter Hansens studier.

Ved siden af sit virke som maler engagerede Hansen sig i tidens bestræbelser på at fremstille kunsthåndværk af høj kvalitet. Han var kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl i 22 år og sad i en lang række bestyrelser og komiteer, bl.a. Charlottenborgs magtfulde udstillingskomité, som en indflydelsesrig personlighed i dansk kulturliv.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram