LUKKET
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED
LUKKET
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED
Heinrich Hansen
Riddersalen på Frederiksborg Slot under Christian IV, 1859
Olie på lærred, 80 x 135 cm.
Inventarnummer: 0084NMK
Erhvervet før 1904. Overdraget til museet i 1908

 

Heinrich Hansen var den første danske kunstner, der udelukkende specialiserede sig indenfor arkitekturmaleriet. Her har kunstneren søgt at gengive riddersalen på Frederiksborg Slot, som den tog sig ud under Christian IV. Flere staffagefigurer i tidstypiske renæssancedragter er inkluderet for at understrege de historiske rammer. Samme år som maleriets udførelse udbrød slotsbranden, som ødelagde store dele af interiøret i Kongens Bedekammer, Rosen og ikke mindst Riddersalen. Interiør detaljerne fra kunstnerens arkitekturstudier blev her særligt værdifulde i den efterfølgende rekonstruktion.

 


 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Heinrich Hansen specialiserede sig, som den første danske kunstner, i arkitekturmaleri og vandt allerede som ung anerkendelse for sine detaljerige og harmoniske kompositioner af pragtinteriører og renæssancebygninger. Hans indgående kendskab til Christian IV’s byggeri fik desuden stor betydning for genopbygningen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859, idet dele af slottets indre kunne rekonstrueres efter Hansens studier.

Ved siden af sit virke som maler engagerede Hansen sig i tidens bestræbelser på at fremstille kunsthåndværk af høj kvalitet. Han var kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl i 22 år og sad i en lang række bestyrelser og komiteer, bl.a. Charlottenborgs magtfulde udstillingskomité, som en indflydelsesrig personlighed i dansk kulturliv.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram