Meindert Hobbema
Vandmøllen, 1662
Olie på træ, 57 x 72 cm.
Inventarnummer: 0028NMK
Overdraget, 1908

Tiden synes at være gået i stå her, hvor stilheden og forfaldet følges ad. Den gamle frønnede, grå vandmølle er ikke virksom længere, der er ikke noget brusende vand. En rygvendt mand sidder i egne tanker og helt ude til venstre spadserer et par bag om vandmøllen. Sammen med en gøende hund og en opskræmt and er disse de eneste elementer af bevægelse i dette pittoreske sceneri. Om den gamle vandmølle skal tolkes som sindbillede på tidens gang og altings forgængelighed, eller om den blot er udtryk for en romantisk dyrkelse af forfaldets æstetik, skal være op til den enkelte at dømme. Vandmøllen som motiv går igen mere end 30 gange i Hobbemas produktion.

Meindert Hobbema (1638-1709)
Hobbema var som ung i lære i Jacob van Ruisdaels værksted, hvor han især studerede det nordiske landskabsmaleri, der senere blev den genre, han primært arbejdede med. I en række malerier lod han sig direkte inspirere af mesteren, blandt andet i sine mange motiver med vandmøller fra 1630’erne. Hobbemas stil blev imiteret i samtiden, men det var først i slutningen af 1800-tallet, at interessen for hans kunst for alvor blev vakt, blandt andet gennem romantiske landskabsmalere som de engelske William Turner og John Constable.