LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Wilhelm Marstrand 
Kardinalen i kirkedøren velsigner tiggere, u.å. (efter 1860)
Olie på lærred, 57 x 52 cm.
Inventarnummer: 0120NMK
Erhvervet før 1884. Overdraget til museet i 1908

 

I stedet for at gengive Roms prægtige og monumentale kirker indefra har Wilhelm Marstrand skitseret den barske virkelighed, som den tog sig ud foran kirkens mure. Ved en kirkedør flokkes en gruppe udmagrede tiggere om en kardinal, der skyndsomt velsigner dem. Den illuminerende hvide farve, som dominerer kardinalens kåbe, står stærkt i kontrast til de snavsede brune nuancer, der udgør tiggernes mere beskedne klæder. Kardinalen signalerer ydermere med sit kropssprog en undvigende flygtighed ved at have den ene fod på kirketrappens første trin, parat til at træde ind i Guds hus og efterlade de trængende tiggere udenfor. Marstrands egen medfølelse for tiggerne og hans kritiske opfattelse af pavekirken bliver tydelig ved hans skildring af kardinalens velsignelse som et tomt, forhastet og intetsigende ritual.


 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Marstrand var blandt C. W. Eckersbergs elever og var, som den eneste af disse, meget optaget af det fortællende og illustrerende maleri. Marstrand dyrkede genremaleriet, litterære motiver, portrætmaleriet samt i de senere år historiemaleriet. Han var meget brugt som portrætmaler og malede blandt andet en række portrætter af medlemmerne af familien Hage. Marstrand rejste gennem hele sit liv i de store europæiske lande som Italien, Frankrig, Tyskland og England. Han var i særlig grad optaget af Italien, hvor han opholdt sig i en årrække. Herfra blev han storleverandør af pudsige, rørende, ofte morsomme eller ironiske skildringer fra det italienske folkeliv, der fascinerede ham.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram