LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Wilhelm Marstrand 
En ung pige og to fiskere, ca. 1853
Olie på pap, 36,5 x 23 cm.
Inventarnummer: 0110NMK
Erhvervet før 1884. Overdraget til museet i 1908

 

To fiskere sidder ved en af Venedigs havnefronter. Den ene forsøger forgæves at fange blikket hos en ung pige, mens han med den ene hånd peger på kurven med dagens fangst. Bag ham sidder den anden fisker med en tyrkisk fez og observerer situationen med et indforstået smil. Under sit ophold i Venedig var det var først og fremmest lokalbefolkningen og ikke den omgivende arkitektur, som optog Wilhelm Marstrand. Således skrev Marstrand hjem til sin hustru, at han fandt Venedigs ’pragtbygninger’ uinteressante og ligegyldige, mens de lokale fiskere og det liv de førte havde al hans opmærksomhed og interesse.


 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Marstrand var blandt C. W. Eckersbergs elever og var, som den eneste af disse, meget optaget af det fortællende og illustrerende maleri. Marstrand dyrkede genremaleriet, litterære motiver, portrætmaleriet samt i de senere år historiemaleriet. Han var meget brugt som portrætmaler og malede blandt andet en række portrætter af medlemmerne af familien Hage. Marstrand rejste gennem hele sit liv i de store europæiske lande som Italien, Frankrig, Tyskland og England. Han var i særlig grad optaget af Italien, hvor han opholdt sig i en årrække. Herfra blev han storleverandør af pudsige, rørende, ofte morsomme eller ironiske skildringer fra det italienske folkeliv, der fascinerede ham.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram