LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Aert van der Neer
Landsbybrand ved nattetide, 1600-tallet
Olie på træ, 32 x 45 cm.
Inventarnummer: 0198NMK
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen med tilskud fra Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond, 2004

 

En voldsom brand er brudt ud i en lille hollandsk landsby. Røgen dækker det meste af nattehimlen, mens den fortærende ild spejler sig i floden. I modsætning til andre af Aert van der Neers natstykker, er det ikke månens skin, men derimod brandens flammer, som oplyser det omgivende aftenlandskab med et rødbrunt skær. Natlige scener blev et yndet motiv i Holland i 1640erne, og dannede tit poetisk og atmosfærisk ramme for både arkitekturprospekter, religiøse malerier og landskaber. De fleste natstykker fra den hollandske guldalder blev skabt i området omkring Haarlem og Amsterdam, og det var da også i Amsterdam, at Aert van der Neer og hans lærer Rafaël Govertsz Camphuysen hver udførte en omfattende serie af månebelyste landskaber.


 

Aert van der Neer (1603-1677)
Aert van der Neer var født ind i en familie af malere. Han specialiserede sig indenfor landskabsgenren, hvor natstykker med modlys kom til at karakterisere hans maleri. I eftertiden er kunstneren særlig kendt for sin evne til subtilt at nuancere lys og skygge og derved skabe den særegne fornemmelse af atmosfære, der ligeledes er kendetegnende for hans landskaber. Van der Neer var del af en bevægelse indenfor det hollandske landskabsmaleri, der siden 1620’erne havde været i rivende udvikling. Centralt i motiverne var dyrkelsen af det lokale, hollandske landskab.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram