LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Viggo Pedersen
Vaskested ved en å i Bretagne, 1882
Olie på lærred, 63,5 x 53,5 cm.
Inventarnummer: 0132NMK
Erhvervet før 1904. Overdraget til museet i 1908

 

Viggo Pedersen rejste i 1881 til Frankrig, hvorfra han modtog indtryk fra Barbizon-skolen og dens romantiske skildringer af almuens liv i naturen. Dette land skabsmotiv fra Bretagne befinder sig i krydsfeltet mellem et stemningsbillede og en naturalistisk observation. Kunstneren har søgt at fremhæve Sydens intense farver, lys og natur med en næsten romantisk sensibilitet uden dog at give afkald på det direkte naturstudie. Alt fra poplernes forskelligartede blade til vandløbets overflade besidder en stor detaljerigdom og vidner om en yderst veludviklet iagttagelsesevne. De vaskende koner og piger viser, at Viggo Pedersen også ville indfange en hverdagssituation blandt den franske almue. Nogle vasker tøjet, mens andre er ved at hænge det rene tøj på en tørresnor mellem to træer. Mellem de høje popler skimtes byens tage.


 

Viggo Pedersen (1854-1926)

Under påvirkning af den franske realisme frigjorde Viggo Pedersen sig fra guldalderkunsten til fordel for en mere naturalistisk stil inspireret af Theodor Philipsen. Han huskes særligt for sine landskabsmalerier, men portrætter og genrebilleder med solskinsoplyste stuer malede han også. Pedersen var desuden inspireret af tidens mere ekspressive og symbolistiske stilretninger, som de udtrykker sig hos malere som Paul Gauguin og Vincent van Gogh. Disses formsprog prægede hans landskabsbilleder i en mere karsk retning.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram