ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 17:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
OPEN today from 11:00 – 17:00
OPEN today from 11:00 – 17:00
Martinus Rørbye
Parti i nærheden af Sorrento med udsigt til havet, 1835
Olie på lærred, 32 x 46,5 cm.
Inventarnummer: 0201NMK
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen, 2005

 

Rørbye har formentlig malet denne skitse foran motivet, der var yndet blandt tidens nordiske malere på rejse i Italien. Den brede hvide terrasse med udsigt over Sorrentobugten var del af et klosterkompleks for munke af kapucinerordnen. En af dem kan ses bagerst i billedet i den karakteristisk enkle, brune kutte med et reb i taljen. Helheden i motivet er klassisk, men det rummer også grafiske og abstrakte maleriske kvaliteter, for eksempel gengivelsen af den høje hvide mur og træernes mørke, organiske aftegning mod den lyse, ensartede himmelflade. Rørbye har tydeligvis været interesseret i lysets fald ned gennem trætoppen og de tunge slagskygger på jorden og på den lave mur mod havet.


 

Martinus Rørbye (1803-1848)
Rørbye blev født ind i en dansk embedsfamilie i Norge, men flyttede som barn med familien til Danmark. Han var akademiuddannet under C.W. Eckersberg, fra hvem han videreførte den saglige og virkelighedsnære holdning til motiverne. Rørbye var rejselysten og rejste længere omkring end nogen anden af de danske guldalderkunstnere. Blandt andet var han i Norge, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet, hvor han udførte talrige penne- og olieskitser foran motiverne til senere brug i malerier. I 1844 blev Rørbye professor på Kunstakademiet, men døde fire år senere af sygdom.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram