LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Martinus Rørbye
En bedende italienerinde, 1836
Olie på træ, 42 x 30 cm.
Inventarnummer: 0200NMK
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen med tilskud fra Ny Carlsbergfondet, 2005

 

Under sit italiensophold i midten af 1830erne, opholdt Rørbye sig i slutningen af oktober et par uger i Cervara øst for Rom. Her malede han flere olie- og blyantsskitser, hvor han brugte lokalbefolkningen som modeller, blandt andet denne unge pige, der beder knælende i et sparsomt indrettet rum. Hun er fint klædt på med nystivet kappe, et hvidbroderet sjal og en fin rød perlekæde om halsen. I de foldede hænder holder hun en rosenkrans, der er med til at understrege hendes fromhed. Rørbye har placeret hende centralt i billedet i en stram trekantskomposition, der formentlig har været et bevidst valg for at nedtone det noget sødladne ved motivet for et harmonisk og mere stringent malerisk udtryk.


 

Martinus Rørbye (1803-1848)
Rørbye blev født ind i en dansk embedsfamilie i Norge, men flyttede som barn med familien til Danmark. Han var akademiuddannet under C.W. Eckersberg, fra hvem han videreførte den saglige og virkelighedsnære holdning til motiverne. Rørbye var rejselysten og rejste længere omkring end nogen anden af de danske guldalderkunstnere. Blandt andet var han i Norge, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet, hvor han udførte talrige penne- og olieskitser foran motiverne til senere brug i malerier. I 1844 blev Rørbye professor på Kunstakademiet, men døde fire år senere af sygdom.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram