P. C. Skovgaard
Skovklædte bakker, 1864
Olie på lærred, 36 x 52 cm.
Inventarnummer: 0149NMK
Erhvervet i 1876. Overdraget til museet i 1908

En gruppe bøgetræer rejser sig majestætisk på en forhøjning i en tæt bevokset skov. Et væltet træ indtager en central position i forgrunden, mens mørke skyer breder sig ud over en ellers lys himmel i baggrunden. Bøgen indgik som et centralt symbol for den danske natur og nationalfølelse i 1800-tallet og blev brugt af landets digtere i fædrelandssange som Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land (1819) og H.C. Andersens I Danmark er jeg født (1850). P.C. Skovgaards lyse og harmoniske skildringer af de danske bøgeskove røber ligeledes en national bevidsthed. På dette maleri udgør det fældede bøgetræ en central del af kompositionen. Ligesom den knækkede bøg i Skovgaards maleri, led Danmark samme år et knæk i den nationale identitetsfølelse efter tabet af Slesvig-Holsten i slaget ved Dybbøl Mølle i 1864.

Peter Christian Skovgaard (1817-1875)
Herhjemme blev Skovgaard sammen med kunstnerkollegaen J. Th. Lundbye en af guldalderens væsentligste nationalromantiske landskabsmalere. Han var i en årrække professor ved Kunstakademiet i København. Blandt andre var Skovgaard inspireret af de flamske barokke landskabsmalere som Jacob Ruysdael og den franske kunstner Claude Lorrains tidløse arkadiske landskaber. Han mestrede både det mindre format med virkelighedsnære pastose naturskildringer og de større, monumentale og detaljerige kompositioner. Kunstnerens foretrukne motivkreds var den danske bøgeskov, som han gennem livet malede i utallige variationer fra egne i hele landet. Skovgaards kunstneriske betydning blev primært fulgt op af sønnerne Joakim og Niels.