Ubekendt kunstner
Portræt af en halvvoksen dreng, 1500-tallet
Olie på træ, 47,5 x 37,5 cm.
Inventarnummer: 0031NMK
Overdraget, 1908
En dreng med nedhængende kastanjebrunt hår, mørkegrå øjne og neutralt ansigtsudtryk er gengivet i brystbillede. På hovedet bærer drengen en sort baret og over sin gule dragt er han iført en rød overkjortel med sorte bånd. Kunsthistorikeren Gustav Frizzoni (1840-1919) har foreslået, at kunstneren bag er Andrea Piccinelli, en italiensk maler fra Siena. Portrættets varme farvepalet samt bløde modellering mellem lys og skygge svarer til Piccinelli’s stil. Denne kunstner blev selv inspireret af den varme kolorit og glød, som optrådte i renæssancemaleren Rafaels værker.