LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Kristian Zahrtmann
Dronning Caroline Mathilde (Studie til det i 1873 udstillede maleri: Scene fra Christian VII's hof), 1872
Olie på lærred, 41 x 35 cm.
Inventarnummer: 0159NMK
Erhvervet i 1888. Overdraget til museet i 1908

 

Leonora Christina blev både som person og motiv et afgørende omdrejningspunkt for Zahrtmanns liv og kunst. Foruden en fascination af hendes omskiftelige skæbne, gav dette motivvalg også Kristian Zahrtmann en unik mulighed for at skildre de psykologiske dramaer, der udspillede sig hos datidens kongefamilie. Dette studie af Dronning Caroline Mathilde er et intimt portræt af dronningen og et forarbejde til et større maleri med titlen Scene fra Kong Christian VII’s Hof. I det færdige maleri ses en koncentreret dronning i færd med at spille skak med kongens livlæge Struense, mens Kong Christian VII selv fordriver tiden med at drille en papegøje med sin kåre. I dette isolerede forstudie er der dog en vis melankoli i dronningens blik, hvilket let overses i det endelige maleri. Den monokrome farveholdning adskiller studiet fra Kristian Zahrtmanns ellers karakteristiske hidsige farvepalet.

 


 

Peder Henrik Kristian Zahrtmann (1843-1917)

Kristian Zahrtmann var med Kunstnernes Frie Studieskoler, Zahrtmanns Skole i daglig tale, en af sin tids vigtigste undervisere. Han var også en af medstifterne af Den frie Udstilling, og med sit ejendommelige formsprog og sin insisteren på klassisk dannelse var han en afholdt og populær maler.

I dag kendes Zahrtmann nok bedst for sin serie om prinsesse Leonora Christina (1621-1698). Livet igennem interesserede han sig for denne historiske figur og forfatterinde og malede de første værker under indflydelse af guldalderkunst. Senere blev Zahrtmann en del af den kunstnergeneration, som tilsluttede sig det moderne gennembrud og naturalismen.

Kunstnerens kærlighed til Italien førte i de senere leveår til en række ophold i byen Civita d'Antino, hvorfra en del malerier i vibrerende, glødende og sensuelle farver stammer.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram