Et af de mest vidunderlige og prægtige malerier i Nivaagaards Malerisamling er Jan Steens Børnenes måltid, erhvervet af Johannes Hage i 1904.
I dette maleri giver Jan Steen beskueren et intimt indblik i sit virkelige liv. Børnene er kunstmalerens egne: Hans ældste datter Eva (f. 1653) steger pandekager, mens den lille Catharina sidder i en pottestol og gumler på lækkerierne. Den ældste søn Thadeus (f. 1651) holder fast på katten og trækker i dens øre, så Cornelis kan fodre den med pandekagedej – eller er det den lilles grød? Gulvet flyder med æggeblomme og -skaller, og hunden gør af katten. Maleriets komiske scene er ikke blot det, vi ser – den dybere betydning er det, der ikke er afbildet: Børnene mangler det gode forbillede. Det gør Jan Steen selv til hovedperson i maleriet, nemlig den fraværende far til sine ulydige unger og dermed en mislykket forælder i en uordentlig husholdning.
Doodverf – undermalingens store betydning
Steen har malet sine livlige børn på en egetræstavle, hvor der er påført en lys grundering. Gennem en infrarød optagelse kan vi se, at Steen først indikerede børnefigurernes form med en tynd sort kulstift.
Dernæst malede han de vigtigste skyggeområder og folder i tøjet med brede, flydende penselstrøg. Herpå lagde han de lokale farver, der dækker det meste af undermalingen.
Men da det øverste lag maling er svagt gennemskinnelig, er det de brede penselstrøg fra undermalingen, der fungerer som skygger i det færdige billede. I detaljen af drengen ser vi, langs hans ærme, tynde skitserede streger fra undertegningen – og de brede mørke penselstrøg, der modellerer ærmets folder.
Denne malerfase kaldes i det 17. århundrede ’doodverf’, der bogstaveligt oversat betyder ’død maling’. I sit udtryk henviser den til en monokron undermaling, ofte i mørke jordfarver. Intensiteten af farverne, skyggerne og de lyse områder i det færdige – og i dette tilfælde meget livfulde – maleri bliver i høj grad bestemt af det underliggende malingslag.
Værdsat dengang og i dag
I det 18. århundrede var maleriet af Børnenes måltid, ejet af vinhandler Gerrit Braamcamp (1699-1771) i Amsterdam. Braamcamp ejede den største og mest værdifulde samling af hollandske og flamske mestermalerier i verden, og hans vigtige samling fik besøg af aristokrater fra hele Europa, heriblandt også kong Christian VII af Danmark. Efter Braamcamps død i 1771 blev hans ejendele solgt på en auktion, der tiltrak nogle af tidens mest berømte samlere, herunder Ludvig XV af Frankrig og Catharina den Store, Ruslands tsarina.
Vi ved, at Børnenes måltid også tiltrak sig opmærksomhed hos den hollandske samler af tegninger, Cornelis Ploos van Amstel (1726-1798). Han gav nemlig den lokale tegner Aert Schouman (1710-1792) til opgave at kopiere værket i en akvarel til sin samling [1]:
Schouman skrev følgende på tegningen:
“A. Schouman f[ecit] 1771, tegnet efter originalen af J Steen, no. 212 i salget af G. Braamkamp, solgt for 850 gylden.”
At maleriet opnåede den høje pris på 850 gylden tyder på, at der var flere interesserede, og vi kan kun forestille os, hvordan kunstsamlere på auktionen febrilsk afgav bud på Steens værk. Det vindende bud blev givet af mægleren Paulus Schuckinck (ca. 1740-1783), som købte maleriet til en klient i England. Maleriet blev i England, indtil Johannes Hage købte det til sin samling i 1904.
[1] Solgt i Amsterdam (Sotheby’s) 9-11-1999, kat. nr. 17
Teksten er et udtryk for de opdagelser, der er gjort ved udgivelsestidspunktet.
Der tages forbehold for ændringer, da nye registreringer i det fortløbende forskningsprojekt kan forekomme.