Ved første øjekast er Willem van de Velde den Yngres maleri af et roligt hav med skibe et udtryk for ekstraordinær stilhed. Men ser vi nærmere efter, opdager vi talrige små skikkelser, der gestikulerer og formentlig også råber beskeder til hinanden – lyde, der må have spredt sig højlydt hen over det stille vand. De har travlt med at arrangere sejl og andre aktiviteter på skibene. I venstre forgrund nærmer en robåd sig skibet med varer eller anden proviant.
Han valgte et egetræspanel og jævnede eventuelle ujævnheder i træets årer ud ved at påføre et lag blyhvid maling, eventuelt med lidt kridt som fyldstof. Panelet har et usædvanligt, kvadratisk format (36,4 x 41,1 cm), som står i kontrast til det mere traditionelt anvendte horisontale format til marinemaleri. Det firkantede format er tilbagevendende i van de Veldes oeuvre og appellerede tilsyneladende til denne kunstner.
For at komponere sit søstykke lavede van de Velde en forberedende skitse. Det kan vi udlede ud fra vores studier af billedet – og noget, der er næsten usynligt for det blotte øje: Et svagt gitter bestående af seks lodrette og to vandrette linjer, der er blev tegnet på maleriets overflade.
Træsnit fra 1617 af Robert Fludd (1574-1637), der forestiller en perspektivramme med et gitter og ved siden af et tilsvarende kvadratisk papir til at tegne på for at opnå de korrekte proportioner.
Gitteret kan observeres indgående takket være en fotografisk teknik kaldet infrarød billeddannelse, der gør os i stand til at ‘se igennem’ malingslag, som er uigennemtrængelige for det menneskelige øje. Hvis en kunstner har påbegyndt et maleri ved at tegne kompositionen med sort (kendt som en undertegning) på en hvid grund, kan en infrarød optagelse gøre tegningen synlig.*
Studierne viser, at Van de Velde først tegnede den komposition, han ville male på et stykke papir. Derefter tegnede han et gitter på tegningen – og et tilsvarende på maleriets hvide grundering. Hertil benyttede han muligvis en grafit eller sølvstift. Dernæst startede kunstneren sit maleri ved nøje at følge konturerne af kompositionens undertegning med sin pensel, fra de store skibe til de små mennesker.
En figur blev dog glemt i maleprocessen: Han eksisterer nu kun som en spøgelsesfigur, hvis omrids ses på det venstre skib i mellemgrunden.
Detalje med ikke-malet spøgelsesfigur midt på båden.
*Infrarød optagelse: Den infrarøde stråling passerer gennem maling, indtil den når noget, der absorberer den, eller reflekterer den hvide grundering i kameraet. Kulstofholdige sorte pigmenter absorberer infrarød stråling.
Brugen af infrarød reflektografi til undersøgelse af malerier blev først udviklet af den hollandske fysiker Johan Rudolph Justus van Asperen de Boer (1935-2020), noget han præsenterede i sin disputats i 1970. I 1987 blev han professor i Forskning i materialiteten af kunstværker ved University of Groningen, Holland. Hans store arkiv af infrarødoptagelser opbevares i dag på RKD-Hollandsk Institut for Kunsthistorie. Den infrarøde undersøgelsesteknik har udviklet sig gennem tiden og er i dag en uundværlig del af enhver forskning i maleteknikker.
Teksten er et udtryk for de opdagelser, der er gjort ved udgivelsestidspunktet.
Der tages forbehold for ændringer, da nye registreringer i det fortløbende forskningsprojekt kan forekomme.