NYHED #4
Afsløring af erotisk køkkenscene
Hvorfor bærer manden på maleriet et forklæde – og var det malerens oprindelige intention med kunstværket? Angela Jager og Jørgen Wadum fortæller her om deres seneste forskning i Nicolas Walraven van Haeftens Kærlighedserklæringen, 1702, og de afslørende opdagelser.
“Jean, det er meget sødt at elske i køkkenet / Marguerite, du begynder at kunne lide det, jeg ser det tydeligt på dit ansigt.”
Nicolas Walraven van Haeften, Kærlighedserklæringen,
1702. inskription på bagsiden ’ N. van Haeften 1705’.
Olie på lærred, 41 x 32 cm.
Ved første øjekast viser denne scene en kvinde, der renser grøntsager i køkkenet i selskab med en mand. Ser man nærmere efter bliver det dog klart, at der er en seksuel undertone i forestillingen: Måden, hvorpå hun holder selleristokken over skålen i skødet og ser på manden bag hende, er temmelig suggestiv. På væggene i baggrunden ses forskellige kuriøse genstande, som den lille flaske med fjer og træskoen med mortere, der kan tolkes som refererende til det mandlige kønsorgan og elskovsakten.
Værket er udført i Paris, hvor den hollandskfødte Nicolaes van Haeften (ca. 1663-1715) boede, da han malede det amourøse par i køkkenet. Bagsiden af det dublerede lærred bærer påskriften ‘N. van Haeften 1705’.[1] Årstallet må imidlertid være forkert kopieret fra originalen. Nedenstående (spejlvendte) radering af Van Haeften er dateret 1702, og det er højst usandsynligt, at kunstneren har lavet maleriet Kærlighedserklæringen tre år efter raderingen. [2]
Raderingen bekræfter den erotiske tolkning af scenen, da den indeholder en inskription på fransk, som kan oversættes til “Jean, det er meget sødt at elske i køkkenet / Marguerite, du begynder at kunne lide det, jeg ser det tydeligt på dit ansigt.”.[3]
På raderingen er mandens begejstring synlig i bukserne og ikke dækket af et forklæde som på Nivaagaard-maleriet. Der er flere andre små forskelle, herunder en tegning af en mand med hat i profil fastgjort til murstensvæggen. Disse elementer bliver dog synlige i Nivaagaard-maleriet, når vi studerer det med en digital falsk-farve infrarød optagelse*:
Nicolaes van Haeften, Amourous par i køkkenet, signeret nederst til venstre “N. W. van haeften F.” og dateret øverst til venstre “1702”. Radering, 322 x 255. Amsterdam Rijksmuseum
Falsk-farve infrarød optagelse. J. Wadum
Ikke kun bulen under overmalingen bliver mere tydelig; vi observerer også, at overmalingen, der dækker mandens knælende ben, har en tydelig mørkere farve. Farveforskellen indikerer en anden pigmentsammensætning sammenlignet med den, der ses øverst i hans bukser lige under maven. Denne opdagelse mere end antyder, at de afslørende dele i forestillingen er blevet bevidst overmalet på et senere tidspunkt, formentlig på grund af de erotiske associationer.
Brugen af mad som association til kærlighed eller seksuel lyst var ikke usædvanligt i hollandsk malerkunst. At dømme efter Van Haeftens radering og det tilhørende franske vers, forstod man også sammenhængen i Frankrig. Genremalere som Gerrit Dou lavede mange malerier med kvinder, der gjorde rent eller tilbød mad på forførende vis. Mad havde en lang forbindelse med begær. Fornøjelsen ved at spise, smage og dufte til mad blev opfattet som en indgang til yderligere kropslig nydelse.
* Falsk-farve infrarød optagelse er en ikke-invasiv teknik, der kombinerer og re-rangerer farvekanalerne fra et eller flere kildebilleder, hvilket resulterer i et endeligt sammensat billede. Farverne, der gengives i optagelsen, stemmer ikke overens med dem, der ville blive observeret af det menneskelige øje. Denne metoder hjælper med til at visualisere informationer, der ikke ellers kan skelnes med det blotte øje.
[1] Opdaget under en konservering i 1975.
[2] Foreslået af Cornelis Hofstede de Groot (https://rkd.nl/explore/excerpts/197733) og F. Meijer; Fred G. Meijer, ‘Nicolaes van Haeften, Prints and Paintings’, i Edwin Buijsen et al. (red.) Kunst op papier in de achttiende eeuw: Liber Amicorum Charles Dumas, 2014, s. 142-153.
[3] “Jean il est bien doux, de faire l’amour dans la cuisine / Marguerite vous entrés en goût je le vois bien a vôtre mine”. Oversat fra fransk af A. Lorne.
Af Angela Jager og Jørgen Wadum, 5. juli 2022
Teksten er et udtryk for de opdagelser, der er gjort ved udgivelsestidspunktet.
Der tages forbehold for ændringer, da nye registreringer i det fortløbende forskningsprojekt kan forekomme.
