Nyhed #5
Historien bag en slagtescene
– og et uidentificeret vokssegl
November er tid for slagtning – og hjemmelavede rummelpotter! Angela Jager og Jørgen Wadum fortæller her historien bag de ivrige børn i værket Svineslagtningen, signeret J. Molenaer, u.å. Og modtager gerne hjælp til identificering af det flotte vokssegl på maleriets bagside.
November måned er traditionelt tiden for slagtning og blev i den hollandske republik generelt omtalt som slagtemåneden. Malerier, der repræsenterer efteråret eller november, viser ofte en gris, der skal aflives efter opfedning over sommeren, så flæsk og kød kan blive konserveret til vinteren.
På maleriet her, Svineslagtningen, signeret J. Molenaer (olie på tavle, 30 x 28 cm) ser vi en bondefamilie samlet i gården bag huset. En professionel slagter er inviteret til at udføre aflivningen af grisen og skære kødet, der skal tørres over ildstedet og gemmes til vinteren. I venstre side ser vi faren hente truget, hvori indvoldene skal renses. Kvinden venter med en potte til at fange grisens blod og en jernpande, hvori blodet skal koges tykt nok til at blive proppet i tarme til blodpølser.
Fra grisens blære til børnenes rummelpotte
Børnene er også alle til stede under begivenheden – især i håb om at være den, der sikrer sig den eftertragtede griseblære! Den skal bruges til at lave en rummelpotte; et vigtigt musikinstrument til hvidetirsdag, dagen efter fastelavnsmandag.
En rummelpotte blev lavet på følgende måde: Grisens blære blev pustet op og hængt til tørre over ildstedet. Når den var tør som pergament, blev den strakt ud over en potte, dyb skål eller en flaske, med en pind i midten af blæren, som ville frembringe en dump og skrattende lyd, når den bevæges op og ned. Ved fastelavn gik børnene fra dør til dør og spillede rummelpotte, mens de sang sange om at tigge mønter, frugt eller slik.
En hollandsk flise med en pige og en dreng, der spiller på rummelpotten.
Børn i Heinkenszand (Zeeland, Holland) spiller rummelpotte i 1966 (ZB, Beeldbank Zeeland, foto A. van Wyngen).
Tilskrivningsproblematik af maleriet
Johannes Hage købte maleriet i 1908 som værende af den berømte Haarlem-maler Jan Miense Molenaer (1609/10-1668). Signaturen, JMolenaer, det står på tønden til venstre, forekommer ægte i forhold til maleriets alder, dog kan maleriet ikke overbevisende tilskrives Jan Miense Molenaer. Vi vurderer derfor, at maleriet kan være malet af en anden maler ved navn Jan Molenaer (II). Vi ved næsten intet om denne kunstner, kun at han blev medlem af Haarlems malerlaug i 1684. Vores igangværende forskning vil nu fokusere på denne maler og sandsynligheden for, at han var kunstneren bag Nivaagaard-maleriet.
En uidentificeret vokssegl
På bagsiden af maleritavlen findes et rødt cirkulært vokssegl. Det viser en kongelig hermelinskappe med krone og med et indsat våbenskjold med to krydsede sværd. Laksejlet har vi stadig til gode at identificere, og vi modtager gerne hjælp.
AF ANGELA JAGER OG JØRGEN WADUM, 17. november 2022
Teksten er et udtryk for de opdagelser, der blev gjort på udgivelsestidspunktet.
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer, da nye oplysninger fra det stadig igangværende forskningsprojekt kan forekomme.
